På en af mine utallige ture rundt om det ganske land, fik jeg fat i nogle skønne spisekastanjer. De fleste blev spist med stort velbehag ad flere omgange. Alligevel forblev en lille rest tilbage i køleskabet. Gemt i en frysepose i det fjerneste hjørne. Glemt i lang tid.
I løbet af marts måned dukkede posen op igen. Jeg huskede, hvad indholdet var, og tænkte, at alt var råddent. Bdvr ... Men ingen af spisekastanjerne var rådne. De var derimod begyndt at spire. Fine små hvide spire var poppet ud af spisekastanjens skal. Så det måtte jeg udnytte.
Læs mere her: Bagte spisekastanjer
Nogle potter blev fyldt med velomsat kompost, og så lagde jeg forsigtigt de spirende spisekastanjer ned i potten, så kun toppen blev vist. Potterne blev sat ud i et halvskyggebed og passede sig selv. I løbet af sommeren fik de fine spirer med store blade.
I sensommeren plantede jeg dem ud på en lille række i køkkenhaven, hvor de fik godt fat. En sådan lille planteskole kan man slet ikke undvære. På den måde har jeg nu et lille udvalg af spisekastanjetræer, som kommer til at blive en del af vores levende hegn rundt om grunden, hvor vi har prioriteret vækster med spiselige afgrøder.