Stauder og jordbundsforhold

I min blomsterhave har vi mange forskellige jordtyper. Mest sandjord, men også svær lerjord i en lille del af haven. Huset ligger på en naturlig banke af silt, ler, sand og grus i et dødis-område fra istiden.

I køkkenhaven er sandjordlaget nogle steder mere end en meter dyb. Oppe i blomsterhaven er sandjorden blot 15 cm dyb. Men sandjord er og bliver det. Derfor fylder vi løbende kompost på i store mængder, og det tager tid og kræfter at gøre jorden mere humusrig. Vi smider også ler i, så den jordforbedring, vi laver, bedre kan holde på vandet. Vi gør det ikke alle steder - kun der hvor vi ønsker planter, som ikke trives i sandjorden.

Klog af skade

Det første år, hvor vi flyttede hertil, tog vi planterne med fra den gamle blomsterhave. Og de mistrivedes i en grad, så de var ved at gå ud. Skygge og forkert jord. Øv.

Læs også: Sådan forberedte vi vores nye blomsterbede

Andet år plantede vi omkring 550 nyindkøbte stauder. ”I sandjord kom du i, og af sandjord må du blive”, var en af mine kommentarer, da mange af dem gik til. Øv igen. Andre blev dog store og fine, de og bredte sig stille og roligt, som de næste par år gik.

Hver plante sin jord

Man må sige, at planter endnu en gang trives bedst under de naturlige vækstforhold, de hører under. Så min idé om at plante kattehale i den tørreste sandjord var dømt til fiasko, da kattehale er en engplante. Det samme gjaldt de forædlede lupiner. De var kun fremme første år, og så var det slut.

Til gengæld struttede både haveiris, Iris germanica, purpur solhat, Echinacea purpurea, askærenpris, Veronica spicata og tidselkugle, Echinops af glæde. De er alle tørketålende, og stortrives i sandjord.

Jeg er blevet meget klogere siden da, og nye bede kommer løbende til, hvor planterne er tilpasset jordbundsforholdene. Hvis du hopper rundt på siderne på min blog her på isabellas.dk, kan du se, hvordan det går, og hvad jeg ellers har gang i: blomsterhaven.dk.