Vedbend (Hedera) – perfekt som bunddækkeplante

Vedbend er en effektiv bunddækkeplante, som også lystigt dækker lodrette overflader helt uden at kræve opbinding. Den er værtsplante for sommerfuglen skovblåfugl, og så er den ualmindeligt let at passe og formere både inde og ude.

Pasning og plantning af vedbend (Hedera)

Allerførst alle de mange navne…

Efeu, egeføj, vedbend, Hedera

Alle er navne for den samme plante – slyngplanter i Hedera-slægten.

Efeu er det tyske navn, der har været populært herhjemme, og som holdes i live af handlen. Vedbend er det korrekte danske navn, og Hedera er det latinske navn for slægten.

Egeføj er en forkert stavemåde af efeu, der måske holdes i live af associationer til en plante, der føjer sig til (ege)træer.

Hov, og pas på du ikke blander navnene på vedbend og benved sammen. Benved er en løvfældende busk, der af udseende ikke kan forveksles med den krybende vedbend.

Udseende og vækst

Vedbend kan dække træer og vægge, og på den måde få en ganske imponerende størrelse. Plantens stængler kan bliver 20 meter lange, nogle steder 30 meter, hvis forholdene er til det, og hvis den får lov. Det kan blive et imponerende syn, hvis det er 30 meter op ad et træ, eller henover et hustag.

Det er en slyngplante, der klatrer op ad alle overflader. Planten hæfter sig fast med særlige hæfterødder. På afstand forveksles den ofte med rådhusvin.

Blomsterne er oftest gulgrønne, kugleformede stande, der dukker op fra september til november, hvor den overtager fodringen af de nektarelskende insekter efter sensommerens blomsterflor. Frugten er giftige, blåsorte bær.

Hedera er giftig

Giften findes i hele planten, men hovedsageligt i bærrene. Bærrene smager meget bittert, og børn vil sjældent spise mere end et. I haver hvor der er giftige planter, er det en god idé altid at holde børn under opsyn, og bruge det som en mulighed for at tale om, at ikke alt i naturen er sikkert at spise og røre.

Forgiftningssymptomer: Tørst, kvalme, opkast, diarré.

Skulle du have mistanke om forgiftning skal du straks kontakte læge, eller dyrlæge, efter som planten også er giftig for hunde.

På yngre planter er bladene 3-5-lappede, læderagtige og stedsegrønne. De bliver ca. 8-12 cm.

Efter 10 år er planten i sit såkaldte voksenstadie, og i stedet for de lappede blade får den helrandede blade, og planten bliver mere busket og begynder at blomstre.

Unge grene og stængler har brunlig til tider næsten rødlig bark, senere bliver barken gråligt brun.

Vi skelner oftest imellem vedbend, Hedera Helix, Irsk vedbend, Hedera hivernica, og kæmpevedbend, Hedera colchica.

Vedbend er en fantastisk bunddækkeplante

Bunddække: Betegnelse for planter, der danner et tæt tæppe af løv, som forhindrer ukrudtsvækst.

Hvis Hedera ikke har noget at klatre i, vil den holde sig til jorden. Her vil den hurtigt danne et tykt og frodigt stedsegrønt tæppe, hvilket gør den til en perfekt bunddækkeplante.

Vedbends stedsegrønne farve er særligt god i haven, da den sørger for grønt og frodigt løv hele året.

Som bunddække dækker den hurtigt jorden, så ukrudtet ikke har en chance. Derfor er den også yndet i den vedligeholdelsesfri have, i og begynderhaven, hvor der skal være tid og plads til andre tanker, idéer og projekter end at luge.

Forslag til Hedera i haven:

• Hedera helix ’Hevil’ får hvide nerver.
• Hedera helix ’Hesma’ har små mørkegrønne blade med tydelige bladnerver.
• Hedera helix ’Koldinghus’ har hvidbrogede blade.
• Hedera helix ’Arborea’ er en klon af den voksne plante med en vækst, der ligner denne. Den klatrer derfor ikke, men får en busket form, med blomstring og smalle blade.
• Hedera hibernica 'Hestor' får større blade, med lysegrønne nerver. Særligt hårdfør og god som bunddække.
• Hedera colchica ’Sulphur Heart’ har mørkegrønne blade med hvid kant.

Hedera som klatreplante på rionet og hegn

Plantens omslutter hurtigt et stakit eller et hegn. Har du vedbend på et spinkelt stakit eller et lamelhegn, vil du opleve, at det med tiden forsvinder totalt i plantens vækst. Et billigt og ubehandlet træstakit vil forgå med tiden, når ikke der er mulighed for at vedligeholde træværket. Efterhånden som hegnet går til i bevoksningen, bliver planten mere kraftig, og tilbage vil stå en tyk mur af vedbend, der med sikkerhed vælter i en efterårsstorm en dag.

Vil du have hegn dækket af vedbend, er rionet en god løsning – det holder bedre end træværk, der ikke kan vedligeholdes, når planten har dækket det.

Ødelægger vedbend/efeu muren og træerne?

Det korte svar er nej.

Det er en almindelig bekymring, at vedbend skulle ødelægge mure og kvæle træer totalt. Det er meget sjældent set, at vedbend har skylden i velvoksne træers død. Det samme gælder ødelæggelse af murværk, der ikke allerede var gammelt og misligeholdt.

Vedbend kvæler og snylter ikke på træer. Dog konkurrerer de med træet om vand og næring, der hvor de vokser, men langt de fleste træer har et større og dybere rodnet end vedbend. Sjældent ser man en vedbend trives så godt, at den skygger træet ihjel – der skal særligt gunstige forhold til, før det sker, forhold vi ikke ser herhjemme.

Det ville være ærgerligt at slå en stor, gammel vedbend ihjel, alene fordi man frygter, at den en dag vil være et problem for det træ, den vokser i. Skal det ske, skal det handle om smag.

Vedbend kan faktisk gavne murværket

Vedbend hæfter sig til muren med sine luftrødder, men den graver ikke ind og sprænger muren, som nogle tror. Det er heller ikke rigtigt, at den holder på fugten nær mur og sokkel. Den er tværtimod god for muren.

Vedbend varmeisolerer nemlig med sin vækst, og den beskytter murværket imod fugt, hvilket er bekræftet af Bygge- og Boligstyrelsen og forskning lavet af et tysk byggeforskningsinstitut.

Dog skal det siges, at planten kan have negativ effekt på din egen trang til at vedligeholde mur og fuger. Du er nok glad for udtrykket, men vedbend kan skjule revner, der opstår naturligt.

Det lader til at være almindelig enighed blandt fagfolk om, at vedbend ikke er så godt for tegltag, hvor teglen ligger løst.

Placering af vedbend

Vedbend er ikke kræsen, du kan plante den de fleste steder. Særligt i skygge og halvskygge, og i de fleste typer almindelig havejord. I naturen findes den i løvskove, hvor jorden er muldrig og fugtig.

Plantning og formering af vedbend

Du kan købe Hedera i stort set alle havecentre, hvor de kommer i potter. Planten er hårdfør, og tåler at blive plantet det meste af året.

Hvis du kender nogen med en vedbend, eller hvis du ved et sted, hvor den vokser i naturen, så er der ingen grund til at betale for pottede eksemplarer i handlen.

Den er nemlig let at formerer, og skærer du ranker af en plante og stikker i jorden, vil de hurtigt slå rødder og gro lystigt videre. Sørg evt. for at vande, hvis du laver stiklinger i varme eller tørre perioder.

I langt de fleste tilfælde vil du kunne sætte ranker i jorden og ikke tænke på at passe dem nogensinde igen, ud over at skære dem ned, når de årevis senere overgror taget fuldstændigt.

Hvornår planter man efeu?

Du kan plante efeu hele året, så længe jorden ikke er frossen. De bedste tidspunkter at plante efeu er i foråret og i efteråret. I sommermånederne vil det være vanskeligt at holde jorden fugtig nok til at efeu kan etableres optimalt.

Formering af Hedera som stueplante

Vil du formere en vedbend, du har som stueplante, kan samme fremgangsmåde bruges. Klip en ranke af, og sæt den i jorden. Sørg for at holde jorden fugtig. Du kan også sagtens stille rankerne i vand, til de danner rødder og derefter plante dem i potter.

Pasning af vedbend i krukker

Den klarer sig også ganske fint i potter, både inde og ude. Jo mindre krukke, des mindre vækst vil du se. I potter og plantekummer nyder den gødning med jævne mellemrum.

I krukker skal du vande regelmæssigt. Jorden må ikke tørre helt igennem, men planten tåler heller ikke at soppe i vand, så pas på.

Hedera renser luften i hjemmet

Brugen af vedbend som potteplante er anbefalet af NASA forskere, der i forbindelse med deres studier har konkluderet, at planten er særdeles god til at rense luften. Det gør den eftertragtet i hjemmet, og den sælges som potteplante, både hængende, men også bundet op, på forskellige former for stativer.