Den ser sød ud, men som med andre naboer, der egentlig virker flinke, er sagen lidt en anden, når man hører dem igennem væggen eller loftet.
Der er flere ting, du kan gøre, for at få husmåren ud af huset, hvis først den er inde, og der er også forholdsregler, du kan tage dig, for at forhindre den i at komme ind.
Første gang man hører en mår på loftet, er man sikker på, at himlen falder ned, at loftet er hjemsøgt eller en indbrudstyv vælter rundt i flyttekasserne deroppe. Måren er nataktiv, og når den holder fest på loftet, holder den resten af huset oppe.
Lyden af en mår på loftet er ikke til at tage fejl af. Det larmer! Mus og rotter pusler og gnaver, men måren og dens unger tumler rundt på loftsgulvet. Det er rent ud sagt et rabalder og et spektakel — man er ikke i tvivl.
Husmåren ødelægger isolering og dampspærre, der kan føre til yderligere skader som følge af fx fugt. Desuden sviner den, slæber døde dyr med hjem, og den går på toilettet samme sted. Det fører ganske hurtigt til lugtgener.
For at forhindre at måren bryder ind, skal du lukke alle huller, der fører ind til loftet. Husk at sørge for, at den ikke er på loftet, når du lukker hullerne - og sørg for, at der ikke er unger, som du afskærer deres mor. De føder typisk sine unger i april.
Tjek løse tagsten og udluftnings- og ventilationskanaler. Tjek vindskeder og skotrender grundigt efter, se efter under udhængende tag, ved karnapper og ved kviste.
Måren kan komme igennem et ganske lille hul. Saml din pege og tommelfinger - sådan et hul kan en mår klemme sig igennem.
Overvej, hvor måren kommer op på taget - det kan give et hint om, hvor den kommer ind. Det kan være træer i nærheden, eller nedløbsrør.
Et gammelt husråd lyder at larme igen. Lige så irriterende du synes den er, når den larmer hele natten, synes måren, at du er, hvis du larmer hele dagen. Det letteste er tænde lys, og at sætte en radio op på loftet - skru godt op og lad den køre i dagtimerne. Med lidt held flytter måren. Du kan sagtens risikerer, at måren vænner sig til P6 Beat, så hvis du har mulighed for det, skal du kun tænde for larmen, når du hører måren.
Skræmmetaktikken virker også med ultralydsapparater, og duftklude der kan købes og hænges op. De virker ved at imitere de duftstoffer, som måren selv bruger, når den afmærker sit territorie.
Det er let nok at beslutte at skaffe en fælde og få løst problemet én gang for alle.
I jagtforretninger kan du købe og få vejledning i brugen af mårfælder - her finder du også professionelle, der har gode råd til, hvordan man lokker måren i fælden, hvad der kan bruges som lokkemiddel, og hvad man gør, når først man har fanget en mår.
Hvad stiller man op med en spillevende mår med små funklende øjne. Du må ikke opbevare måren i fælden, det er dyreplageri - derfor skal du også tjekke fælden både morgen og aften.
Hvis du har fanget den, så er det nok for at aflive den - og det skal gøres på en human måde. Du kan betale en dyrlæge for at gøre det - hvis du kender en jæger, kan du være heldig, at vedkommende er villig til at gøre det for dig.
Det er forbudt at bruge gift imod husmår.
Nogle mener, at man kan køre måren langt væk og slippe den løs. Andre påstår, at mår kan finde tilbage over lange afstande, og hvis du tilmed ikke har lukket hullerne i taget, flytter den bare ind igen - det samme gælder, hvis du får den aflivet: Husk at få set taget efter for indgange, ellers så flytter der nok bare en ny mår ind, nu hvor området ikke længere er beboet.
Overvej, om din nattesøvn er lige så spoleret efter, at du har fanget måren som før. Så længe måren bor et sted, hvor den ingen skade gør, så er den en skadedyrsbekæmper, der hjælper til med at holde fx rotter ude af nabolaget.
Husmåren, Martes foina, er almindelig i det meste af Danmark. Enkelte øer slipper for den fx Bornholm og Anholt. Danmark er den nordlige grænse for husmårens udbredelse.
Husmåren er et lille rovdyr. Den har hvid hals, til tider også hvidt på forbenene. Resten af pelsen er mørkebrun, til tider lidt grålig, og så har den en busket hale. Måren kan blive op til 70 cm målt fra snude til haletip. Husmår vejer ca. 1-2 kg.
Man kan se forskel på hus- og skovmår på snuden. Skovmårens snude er sort, og husmårens er lys. Skovmåren er sky og ses sjældent.
Der er flere arter i mårfamilien, som vi møder ved huset. De fleste har det samme brune hoved som husmåren og er svære at se forskel på, hvis man kun får et kort glimt af dem. Det er dog sjældent andre i mårfamilien end husmåren, der flytter ind på loftet.
Den der oftest træffes ved huset, udover husmåren, er ilderen. Den er let at kende fra de andre i mårfamilien ved, at den har et hvidt hoved med mørke briller eller hvid snude med hvide tegninger over øjne og på ørene.
Ilderen finder sjældent vej helt op på loftet, men kan sagtens finde på at søge føde nær huse, i garager og i biler.
I klippet herunder er det en ilder, der er fanget på overvågningen i en garage. Læg mærke til den hvide snude.
Her snuser en ilder rundt ved en fælde.
Den lever de fleste steder i landskabet - mindre skove, dyrkede arealer og i bebyggelser. De tager bolig i de fleste hulrum som forladte rævegrave, større fuglereder, på lofter og hulmure i huse og udhuse og i biler, hvis de kan komme til det. Der findes som regel kun en enkelt husmår i et område uden for parringstiden, da de er territoriale. Måren føder typisk sine unger i april.
Husmåren spiser æg, fugle, mindre gnavere, insekter, frøer og lignende. Den kan finde på at tage fjerkræ som høns og ænder, og i efteråret er den set spise frugt og bær til nød.
Hvis du har jagttegn, må du jage husmår fra 1. september til 31. januar. Hvis måren gør skade, må den reguleres lokalt. Det skal du have professionel hjælp til.
Er der andre skadedyr på spil? Få gode råd her.