Mariehøns - nyttedyr og forårstegn

Blomsterløg og udsprungne knopper er de første forårstegn - mariehøns er for nogen det næste. Overalt kommer de frem, når den første forårssol luner, og du kan se dem sole sig i flokke på solskinsdage. Alle børn kender både dem, sangen om Evigglad og Marie, Marie Marolle-remsen, der antyder, at den lille bille indimellem er gæst hos Vorherre. Den er da også let at få øje på med sit karakteristisk farverige ydre, og i haven er den blandt de mest almindelige gæster.

Mariehøns er gode i haven

Mariehøns er små biller, halvkugleformede, med korte ben. I Danmark har vi 50 forskellige arter, hvoraf den mest kendte er den syvplettede mariehøne, Coccinella septempunctata, der er 5-8 mm. Hos den syvplettede har dækvingerne syv sorte pletter. Det er en almindelig misforståelse, at antallet af pletter siger noget om alderen. Der har udelukkende noget med arten at gøre. Der findes mange forskellige arter med mange forskellige antal pletter og mønstre, fx er den toplettede mariehøne og den firetyveplettede mariehøne også ret almindelige.

Når de kommer frem om foråret, virker det ofte som om, at der er ualmindeligt mange. Det skyldes, at de i efteråret samler sig i flokke for at gå i hi. De finder sig til rette i sprækker i træer og i huse, hvor du kan støde på dem i deres vintersøvn. År med særligt mange mariehøns kommer af en mild vinter og en lang sommer året før.

Mariehønen tisser!

Den kan virke sød, og du har måske ladet en mariehøne gå tur på fingrene, ligesom børn ynder at gøre, når de finder og samler Evigglad op. Selv når den uheldige bille pludselig tisser, så er det altså ikke et uheld, men en forsvarsmekanisme. Den udskiller en ildelugtende væske som en del af dens forsvar. Forsvaret indebærer også den skrappe røde farve, der er til for at signalerer til fjender om, at den altså ikke smager godt. Er det ikke nok, trækker den benene op under sig og spiller død.

Mariehønen er ikke lutter forsvar - den er også et glubsk rovdyr. Den syvplettede mariehøne lever udelukkende af bladlus, og den fortærer egenhændigt hele kolonier af bladlus. Larverne gør det samme, og eliminerer bladlus i hundredvis før de forpupper sig. Mariehønelarver er tilmed grådige kannibaler, der ikke tøver med at æde sine søskende, hvis ikke der er bladlus i nærheden, når de klækker.

Brug mariehøns imod bladlus

Mariehønen er et nyttedyr, og flere steder er det muligt at købe mariehøneæg og -larver, som du kan bruge i haven og drivhuset for at bekæmpe bladlus. Du placerer larverne, hvor bladlusene har angrebet, og så er de straks i gang med at æde sig igennem dit bladluseproblem. Det er værd at bemærke, at hvis der er myrer samme sted, så vil mariehønelarverne ikke overleve. Myrerne nyder nemlig godt af bladlusenes efterladenskaber, og ser helst ikke, at deres lusefarm bliver udryddet. Sørg for, at det er hjemmehørende arter du anvender, og sørg for, at du er sikker på, at det er en art, der æder bladlus.

Store flokke af mariehøns

Nogle år samler mariehøns sig i store mængder langs kysten. Årsagen er måske, at mariehøns flyver i én retning, når de snuser efter bladlus. Når først de har færden, så går jagten ind. Hvis der derimod ikke er bytte at finde, så havner de oftest i dette lille land ved kysten, hvor de ikke kan flyve over vandet. Her samler de sig så i grupper, der både sulter og tørster. En tørstig mariehøne kan i nødens stund finde på at nappe dig i den tro, at du er et saftigt blad, der kan afgive en smule fugt.

Den invasive harlekinmariehøne

Harlekinmariehønen, Harmonia axyridis, er invasiv og efterhånden den dominerende mariehøneart i Københavnsområdet. Den findes desuden i det meste af landet. Harmonia axyridis er en stor art, 5-8 mm., og forveksles derfor kun med de største danske arter som fx den syvplettede mariehøne. Harlekinmariehønen findes i flere farvevarianter, og især en rød forveksles let med hjemmehørende mariehøns. Den har også et vekslende antal pletter, så her må du sammenligne arternes mønstre. Harlekinmariehøns med syv pletter har fx ikke det samme pletmønster som den syvplettede mariehøne. De sorte farvevarianter kan ikke forveksles med andre danske arter, da de er væsentligt større end andre mørke arter herjemme.

Du kan læse mere, få hjælp til bestemmelse og indberette fundne harlekinmariehøns her.