I haven anses den for et skadedyr, men i naturen er den et nyttedyr. I det store billede bidrager den til bedre jordstruktur, og dele af muldvarpens føde er insekter, som er skadedyr både i haven og i landbruget.
Jo, den er et nyttedyr, men den graver helt vildt! I haven kan den hurtigt ødelægge den velholdte græsplæne og bedene med sarte planter. Derfor ser de fleste helst, at den forføjer sig ud i naturen - men muldvarpen skelner ikke mellem vild natur og havenatur.
Den kan forstyrre planter, når den graver, men den spiser dem ikke, heller ikke dine blomsterløg – men det gør mosegrisen til gengæld.
Du kan let se forskel på, hvem der har indtaget haven, da mosegrisen ikke laver muldvarpeskud, men bare har en masse huller i jorden, der fører ned til deres gange.
Muldvarpen lever de fleste steder, hvor den kan grave sine gange og finde føde. Det er både på enge og græsmarker, i skove, moser og på heder. Den indtager også gerne dyrkede marker.
Med sine kraftige forpoter graver den gange under jorden. Gangene fungerer som veje rundt i territoriet, og som fælde for de smådyr som muldvarpen spiser. Derfor bruger muldvarpen meget af sin tid på at rundere gangene.
Gangene findes for det meste i det øverste jordlag og sjældent under 1 meter nede. Om vinteren graver muldvarpen dybere, da dens føde gør det samme.
Territoriet kan blive op til 3000 m2, og der er altid kun én voksen muldvarp i et område. Prøver en anden muldvarp at nærme sig, bliver den meget aggressiv.
Hvis en muldvarp forsvinder, vil dens gange blive overtaget af en anden muldvarp eller andre skadedyr, der nyder en færdiglavet bolig klar til brug.
Under jorden laver muldvarpen i forbindelse med dens gange et kugleformet rum lidt større end gangene. Her vil den lave en rede af græs og blade, hvor den bor. Når hunnerne får unger, foregår det i en særlig rede, hvor der er plads til ungerne.
Midt i den grønne græsplæne dukker en lille bunke sort muldjord op. Jorden varpes (kastes) op nede fra. En lille bunke muld, der pludselig er dukket op på plænen, er ikke til at tage fejl af. Hvis først der er ét kan du være sikker på, der kommer flere muldvarpeskud.
Du kan stampe eller skylle jorden tilbage i muldvarpens gange. Brug en haveslange, så går det hurtigt. Du kan desværre ikke skylle muldvarpen ud af dens hjem – den er vant til, at der kommer regn i dens gange, og gangene selv er et glimrende dræn.
Hvis der er noget godt ved et muldvarpeskud, er det, at jorden fra skuddet er god løs muld, der kan samles og bruges andre steder i have. Brug den f.eks. i potter eller som topdressing til plænen.
I nogle tilfælde ses transporttunneller, hvor gangene er tydelige at se på overfladen, da muldvarpen har puffet jorden op løbende.
En muldvarp er et rovdyr. Den spiser alle typer af insekter, den støder på over og under jordoverfladen. Muldvarpe spiser mest orme men også biller, larver og snegle.
Muldvarpen spiser halvdelen af sin egen vægt hver dag, og hvis den finder mere føde, end den kan spise, samler den det i fødedepoter under jorden. Regnorme får bidt hoved af, så de ikke flygter, og bliver lagt på lager, indtil muldvarpen igen er sulten.
Hannerne graver lange gange i foråret for at finde hunnernes gange. Muldvarpene yngler i marts, og hunnerne er drægtige i 4 uger.
En muldvarpeunge kommer til verden som en lille, nøgen muldvarp på bare et par gram. Et kuld unger kan bestå af 2-6 unger. Efter knap en måned vejer ungerne næsten 60 gram og er klar til selv at gå på jagt i deres mors gange. Efter et par måneder begiver de sig ud for at finde deres eget territorium.
En gammel gartner sagde engang, at der ingen grund er til at fylde flasker, sakse og gift i jorden – ”en god stol og et haglgevær er alt der skal til”. Sæt en dag af til at holde øje med græsset, og så snart et skud bobler op igennem græsset, tager du sigte og skyder skuddet og dermed også synderen.
Det er måske lige drastisk nok, (at skyde muldvarpe med kanoner, kan man fristes til at sige) og historien melder ikke om, hvad et haglgevær gør ved græsplænen, for slet ikke at tale om naboer, kæledyr og andre familiemedlemmer i nærheden. Det er de færreste der har jagttegn og tålmodighed nok til at vente på muldvarpen viser sig.
For almindelige mennesker er fælder derimod meget bedre for både miljø og omgivelser – og langt det mest effektive.
Et råd man ind imellem støder på hos skadedyrsbekæmperen er at reducere mængden af føde i jorden. Sagen er bare den, at vi som haveejere ikke er spor interesserede i at mindske mængden af regnorm og andet liv i jorden – vi ønsker os en levende og sund jord, ikke en gold underjordisk ørken, også selvom det betyder, at muldvarpen trives hos os.
Bekæmpelse af muldvarpe er mest effektiv i foråret, før de får unger og øger bestanden. Igen til efteråret, fra oktober, er kuldet flyttet hjemmefra, og her er det muligt slå igen mod den unge muldvarp, hvis den netop er flyttet ind i nærheden, og før den selv får unger til foråret.
Ingen af delene virker. Muldvarpen er ligeglad med flasker, der sættes ned i deres skud. Idéen med det gamle råd er, at flasken tuder i vinden, og derved skræmmer muldvarpen væk – men den er ligeglad. Den synes højst, at det er pudsigt, at der pludselig er en flaske i dens gang, som den nu må grave uden om.
Nogen mener at lugten af hvidløg skulle skræmme muldvarpen væk, men selv hvis muldvarpen ikke brød sig om hvidløg, ville den bare grave uden om. Propper du lugte i dens gange, den ikke kan lide vil den blot grave nye - og aldrig særligt langt væk.
Det lyder som noget, der virker, og tanken om at slippe uden om at dræbe det lille dyr er rar. Desværre virker de behændige ultralydsjordspyd ikke. Der findes ingen studier, der påviser, at lyd kan bruges til at skræmme, hverken højfrekvente eller lavfrekvente lyde. Muldvarpen lader ikke til at blive generet, og hvis den gør, så har ultralyd desuden kun begrænset rækkevidde under jorden.
Nej. Det er kun professionelle, der må bruge gift til bekæmpelse af muldvarpe. Hvis du selv vil stå for den aktive bekæmpelse, skal du bruge fælder.
De fleste skadedyrservices bruger en giftgas kaldet phosphorbrinte til at bekæmpe muldvarpen. Gassen pumpes ned i jorden, hvor den fylder muldvarpens gange, og efter nogle timer er dyrene døde.
Muldvarpe der i ny og næ færdes over jorden, er udsat for rovfugle. Ræve og lækatte nyder også muldvarp, hvis de kan komme til det, særligt lækatten jager muldvarpen og ofte i muldvarpens egne gange.
Muldvarpens største fjende er mennesket. Vi bekæmper den aktivt eftersom vi for det meste ser den som et skadedyr. Trods ihærdig indsats fra vores side, er den ikke en truet dyreart.
Har du brug for tips og råd til at blive fri for skadedyr? Læs med her.