Havtorn har mange gode egenskaber, der gør den velegnet som haveplante, selv om den stadig er mere almindelig i den vilde natur. Den er nøjsom og næringsrig og samtidig et smukt indslag i haven med sine sølvfarvede blade og skinnende, orange bær.
Havtorn er de senere år blevet en populær ingrediens i mad og drikke, men i Østeuropa har man en lang tradition for at bruge de syrlige bær til bl.a. saft, vin, gelé, syltetøj og snaps. Faktisk indeholder et enkelt havtornbær lige så meget C-vitamin som en hel appelsin, så der er mange gode grunde til at dyrke de velsmagende bær selv.
Er din have udsat for blæst, kan du bruge havtorn som læplante. Den har en tæt vækst og trives på forblæste steder. Vækstformen og de tornede grene er også med til at holde rådyr væk fra haven.
Havtorn spreder sig gerne, både ved rodskud og ved hjælp af bærrenes frø, som har let ved at spire. Vil du undgå rodskuddene, kan du plante havtorn i 50 cm dybe potter uden bund, som du så graver ned i jorden. Potten forhindrer, at rodskuddene breder sig, mens rødderne kan vokse ud gennem hullet i bunden. Du kan også dyrke havtorn i store krukker.
I maj-juni får havtorn små, gule blomster. Bærrene kan høstes fra september. De sidder længe på busken, men er voldsomt populære hos småfuglene, så du skal være tidligt ude, hvis du vil plukke dem. Busken giver mange bær, men det kan tage et par år, før den kommer i gang.
Havtorn trives bedst i fuld sol og i kalkholdig jord, men det er en nøjsom plante, som fint kan gro i grus- eller sandjord. Når den er et par år gammel, udvikler den rodknolde, som binder luftens indhold af kvælstof. Den har derfor kun brug for tilførsel af gødning de første par år.
Ikke alle haver levner plads til, at havtorn kan vokse helt frit. Væksten kan holdes nede ved beskæring om sommeren eller i sensommeren, når du har høstet de bær, du skal bruge. Småfuglene vil takke dig, hvis du lader lidt bær blive siddende til dem.
Havtorn får om efteråret gulorange bær. Der findes både han- og hunplanter. Det er hunplanten, som bærer frugt, men kun hvis der er en hanplante til at sikre bestøvningen. Vil du have havtorn til at sætte bær i din have, har du altså brug for både han- og hunplanter. En tommelfingerregel siger, at én hanplante kan bestøve op til seks hunplanter.
Det kan være lidt svært at plukke bærrene, som nemt går i stykker. Desuden sidder de beskyttet af lange, spidse torne. Et godt tip er at klippe hele grene af, lægge dem i fryseren og så ryste eller banke bærrene af, når de er frosne. Så får du klaret beskæringen ved samme lejlighed. Der findes også tornefri hybrider, f.eks. ’Orange Energy’.
Havtorn vokser vildt mange steder i Danmark, især ved kysterne, hvor den gror i kalkholdigt sand. Man kan også møde den længere inde i landet, bl.a. i gamle grusgrave. Havtorn tåler både blæst og saltvand, men stiller store krav til lys. Hvis naboerne er for dominerende, taber den nemt konkurrencen.
Plantens tilknytning til strandområder og dens tornebesatte grene har på dansk givet den navnet havtorn. I Norge hedder den ”tindved”, fordi veddet er så hårdt, at det har været brugt som tænder – ”tinder” – på en rive.