Efter at kumquattræet (Fortunella japonica) er blevet mere almindelig herhjemme, lader det til at dens mere tilforladelige, danske navn, guldorange, er blevet glemt en smule.
Ja, navnet får de fleste, der ikke kender den i forvejen til at spørge sådan. Kumquat er en lille, oval og orange til orangegul frugt af kumquattræet (Fortunella japonica). Frugterne er ca. på størrelse med valnødder. De kan spises hele, ligesom skallen (der har sødme) kan bruges i madlavning. Kødet og saften er, som citrusfrugter ofte er, syrligt.
Kumquattræet stammer oprindeligt fra Kina, og det er herfra populærnavnet også har sine rødder. Hvor den vokser vildt bliver den op til 3 meter høj, men når vi dyrker den i potter, indendørs, herhjemme så når den sjældent nogen særlig højde.
Den er en citrusfrugt, og den kan i mange tilfælde trives på samme måde som andre citrustræet herhjemme. Herhjemme dyrkes den oftest som potteplante indendørs.
Hvis du har haft succes med andre citrustræer, så får du det sikkert også med kumquat — den anses nemlig for at være mere hårdfør end sine artsfæller, men den er alligevel ganske sart over for det danske klima.
Kumquattræet trives i sol og tåler ikke frost. Stiller du den ud om sommeren så sørg for at den står lyst, men ikke får hård og direkte sol.
en kan som andre citrustræer flyttes ud om sommeren, og opbevares indendørs, køligt (3-10 grader) over vinteren. Vand meget sparsomt over vinteren. Det er oplagt at have den i havestue, et orangeri eller et drivhus i sommerhalvåret.
Pottejorden kan bestå af citrusblandinger som de fås i havecenteret. Du kan også sagtens bruge almindelig pottemuld, hvor du tilfører noget sand. Sørg for at der er godt dræn i potten — brug evt. leca i bunden, eller et andet drænmateriale. På den måde er chancen for, at planten kommer til at soppe i vand noget mindre.
Vandingen er et af de punkter, hvor kumquat er sartest. Den vil ikke have for meget, men den tåler også dårligt at tørre ud. Sørg for ikke at vande for meget, ved at vente til planten er lige ved at tørre ud. Det er en hårfin balance.
Kan kumquat formeres? Læs hvordan du laver dine egne citrustræer.