Ristede kastanjer med smør og salt er en klassisk oktoberspise, men derudover er kastanjer faktisk ikke en almindelig råvare i Danmark. Kastanjetræer har vi ellers masser af, men det er primært hestekastanjer, Aesculus, som er dem, børnene sætter tændstikker i og laver sjove dyr ud af. De tilhører sæbetræsfamilien og kan ikke spises.
Spisekastanjer kaldes ofte ægte kastanjer, men har det botaniske navn Castanea sativa og hører under bøgefamilien.
Rent botanisk er spisekastanjen en nød. To eller tre kastanjer sidder sammen i et tykt, grønt, pigget hylster, og uden om hver kastanje er der to lag: Yderst en tør, brun skal og indenunder en tynd tætsiddende hinde. Bag denne hinde gemmer sig den lækre nød, der kræver tilberedning i form af kogning eller bagning, før den kan spises.
Træet kan blive 15 – 20 meter højt, og blomstrer i juni og juli med cremefarvede blomster. Bladene er savtakkede og lange
Selvom kastanjetræerne oprindeligt stammer fra Lilleasien og senere er blevet udbredt i Middelhavslandene, hvor klimaet er mildt og lunt, er de relativt robuste træer, der sagtens kan trives i Danmark. Selv på den barske, jyske vestkyst står kastanjetræer med over 100 år på bagen. Der er også fundet fossile blade så langt mod nord som Finland og Grønland, hvor de i varmere perioder har haft deres udbredelse inden sidste istid.
Vil du plante et kastanjetræ i haven, skal du gøre det om efteråret, hvor jorden hverken er for våd eller tør.
Placér det et sted med sol eller halvskygge, uden alt for meget vind. Træet trives i humusrig og veldrænet jord.
Selvom der går nogle år, inden træet producerer nødder, kan du få stor glæde af blomstringen midt på sommeren. Det sene blomstringstidspunkt passer perfekt til bisamfundenes udvikling, så du vil opleve masser af hyggelig summen i haven. Perfekt i disse tider, hvor vi skal passe på vores bier.
Læs vores store guide til plantning af træer i haven. Her finder du viden om at vælge det rette træ, sæt du ikke synes at spisekastanjen er noget for dig, og du finder en vejledning i, hvordan du planter et træ korrekt og med størst sandsynlighed for succes.
I gamle dage skulle man vente årtier på, at kastanjetræerne for alvor begyndte nøddeproduktionen. Det skyldtes, at træerne var dyrket fra frø. I dag kan man få podede sorter, der allerede sætter nødder efter fire-fem år for så at producere de næste 200 år.
Du kan dog ikke være sikker på, at træerne på planteskolen bærer frugt så hurtigt, da de ofte er dyrket fra frø og ikke altid er specielt hårdføre. Køb i stedet dit træ på en planteskole, som er specialister i kastanjetræer, f.eks. Westergaards Planteskole på Fyn. Her er træerne mindre og helt eller delvis sygdomsresistente. Derudover er nødderne større end på de gamle kastanjetræer.
Nøddeeksperten Lars Westergaard anbefaler sorter som ’Marigoule’, ’Belle Épine’ og ’Rousse de Nay’ podet på en svag grundstamme, fordi de stopper væksten i grenene efter sankthans, og herefter begynder frugten at modne. Han anbefaler også, at man planter to sorter, der kan bestøve hinanden, for så bliver udbyttet større.
Kastanjetræer kræver ikke meget arbejde, når de først er etableret, da træerne stort set passer sig selv i haven. Til gengæld kræver det lidt tid at samle kastanjerne sammen. Spisekastanjerne skal nemlig ikke plukkes af træerne i modsætning til fx hasselnødder. I stedet venter man, til de falder på jorden, hvor de er frigjort fra den piggede kapsel.
I modsætning til andre nødder skal kastanjer ikke tørres, og de bør ikke opbevares i åbne kasser. Herved mister de hurtigt deres kraft og smag, så husk at opbevare dem i lukket emballage et køligt sted.
Kilde: Lars Westergaard fra Westergaards planteskole/westergaards.dk.