Tag hul på foråret med ugens have-checkliste. På en lun dag kan du klippe bøgehæk, liguster og hvidtjørn, men er frosten på vej igen er det værd at genoverveje gøremålene.
Tilbage til oversigten: Isabellas’ havekalender.
Tjeklisten:
Du kan lige nu slå ekstra effektivt til i kampen imod skvalderkålen. Under vinterdækket i blomsterbede og køkkenhave skyder små, blege skud af skvalderkål frem. På denne tid har de endnu ikke fået godt fat i jorden, og stænglerne er lettere at trække op af den våde jord (så-fremt den ikke er frosset) end senere på året.
Persillen vil spire meget bedre, hvis du sår den nu direkte på voksestedet, end hvis du venter til senere. Bearbejd jorden i bedet med en kultivator og jævn overfladen med en rive. Drys frøene ud, og tryk dem fast, så der er god jordkontakt. De skal ikke dækkes med jord.
Pelargonierne er ved at vågne op efter deres vinterdvale. Beskær dem nu, inden de løber i vej-ret, og brug de unge skud som stiklinger til nye planter. Stik dem i så- og priklejord blandet med lidt sand, og hold dem fugtige, indtil planten har dannet rødder.
Knold- og bladselleri, spanske løg, sommerkål og blomkål samt mange sommerblomster.