Småkager & Cookies
Læs mere om, hvordan du dyrker lyng i haven her!
Varm jorden opI april kan jordtemperaturen stadig være for lav til at så, men du kan gøre jorden hurtigere klar ved at varme den op et par uger i forvejen. Fjern ukrudt på det sted, du gerne vil så, og dæk jorden med klar plastik, som du gør fast, så det ikke flyver væk. Det er vigtigt, at du bruger klar plastik og ikke sort, da solens stråler skal kunne trænge igennem og varme jorden op. Plastikdækket vil holde på varmen, så jordtemperaturen stiger hurtigere og du kan komme i gang med at så køkkenhaven til. Hovedrengøring i drivhusetHar du et drivhus, er det på høje tid at give det en forårsrengøring, inden du går i gang med at så og plante derinde. Lav en spand sæbevand af brun sæbe og vask hele huset af udvendig og indvendig. Brug en børste og kom godt ud i hjørner og kroge, så overvintrende svampesporer eller insektæg bliver fjernet. Vælg gerne en dag, hvor det er overskyet eller måske endda småregner, så tørrer sæbevandet ikke så hurtigt ind på ruderne, og der kommer ikke så let striber. Grønt tip: Succes med salat