Sådan laver du et minidrivhus
Du kan forspire og hjælpe afgrøderne til at modne tidligere, hvis du dyrker dem bag glas. Har du ikke plads til et drivhus, kan du i stedet omdanne et højbed til et minidrivhus.
Det skal du bruge til dit minidrivhus:
- Lægter, 45 x 45 mm
- Hvid træbeskyttelse
- Pensel
- 4 gamle vinduer på 45 x 45 cm
- Skruer
- Sav
- Skruemaskine
- 2 kanthængsler
- Mal lægterne 2 gange med hvid træbeskyttelse, og lad tørre til dagen efter. Sav 2 lægter på hver 45 cm, 3 lægter på hver 94,50 cm og 2 lægter på hver 103,50 cm.
- Læg de 4 vinduer 2 og 2 over hinanden med plads imellem. Læg den ene lægte på 94,50 cm imellem dem i midten og de andre lægter på 94,50 cm på hver sin side. Læg de 2 lægter på 45 cm imellem vinduerne på den anden led. Læg de 2 lægter på 103,50 cm foroven og forneden. Skru lægter og vinduer sammen.
- Sav 1 lægte til den indvendige kant af dit højbed. Skru lægten på højbedet, og monter 1 kanthængsel i hver ende af lægten og vinduet, så vinduet kan vippe. Sav 1 sidste lægte til, som du kan
Sådan laver du nemt plantepinde
De søde plantepinde både pynter og hjælper med til at huske, hvor du har sået og plantet hvad. Brug dem i det lille væksthus, drivhuset eller køkkenvinduet, da de ikke kan tåle regn.
Det skal du bruge til plantepindene:
- Selvhærdende ler
- Blomstertråd
- Klarlak spray
- Stempelsæt med bogstaver
- Kniv
- Maling
- Klud
- Pensel
- Kagerulle
- Bagepapir
- Rul selvhærdende ler ud på et stykke bagepapir. Tykkelsen skal være 4-5 mm. Skær leret ud i firkanter på 4 x 14 cm. Glat kanterne ud med lidt vand.
- Skriv navnene på de grøntsager og krydderurter, som du vil dyrke, med dit stempelsæt. Stik 1 blomstertråd ind i bunden af skiltet, så den kommer halvvejs eller mere ind i leret. Lad leret hærde en dag eller to, til det er hærdet.
- Mal bogstaverne op med lidt maling. Tør straks overskydende maling væk med en fugtig klud, så der kun er maling nede i bogstaverne. Lad malingen tørre.
- Spray 5 gode lag lak på plantepindene, og lad lakken tørre og hærde. Dette skal du gøre på begge sider.
Sådan laver du opbevaring til havegrej
Genbrug de tomme dåser til den smarte transportable holder til havegrej.
Det skal du bruge til din opbevaring af havegrej:
- 6 tomme, rene dåser
- Spraymaling
- Stiksav
- Skruer
- Skruemaskine
- Træplade, 16 mm
- Sandpapir
- Stil 3 dåser ved siden af hinanden, og mål bredden af dem. Mål højden på dåserne, og læg 10 cm til. Sav 1 stykke træplade i disse mål. Sav hjørnerne runde i toppen, og sav et aflangt hul ud til håndtag. Slib kanterne til med sandpaper.
- Skru dåserne fast til pladen med to skruer i hver. Giv opbevaringskassen to lag maling. Lad malingen tørre i nogle timer, og så er du klar til at få styr på sagerne.
Sådan laver du en grøn væg
Bind grene sammen til et fint og naturligt espalier til dine klatreplanter med eller uden blomster. Med 25 grene bliver dit espalier 280 cm langt, men du kan selv vælge, om det skal være længere eller kortere.
Det skal du bruge til din grønne væg:
- 25 lige grene på 3-4 cm i diameter
- Grensaks
- Tyk jutesnor
- Saks
- Målebånd
- Klip grenene til, så de er ca. en halv meter lange. Klip 5 stykker snor på hver 3 meter.
- Start med bunden af dit espalier ved at binde snor fast fem steder på den første gren. Læg den næste gren 10 cm fra den første, og bind den fast. Fortsæt sådan, til du har bundet alle grene fast. Saml alle snorene i toppen, og bind en løkke. Så kan du hænge dit espalier op.
Sådan laver du et jordbærtårn
Udnyt pladsen på terrassen og altanen ved at lave et tårn af krukker til årets jordbærplanter. Stik en rundstok igennem alle krukkerne, så bliver dit jordbærtårn stabilt.
Det skal du bruge til dit jordbærtårn:
- 3 krukker i hver sin størrelse
- Rundstok i en tykkelse, der passer til, at den kan komme igennem hullerne i bunden af krukkerne
- Sav
- 1 underskål til den største krukke
- Jordbærplanter
- Pottemuld
- Håndskovl
- Læg krukkernes højdemål sammen og træk ca. 10 cm fra. Sav rundstokken til i en længde, der svarer til målet.
- Fyld jord i den største krukke, plant jordbær langs kanten, og stik rundstokken i jorden midt i – den skal gå helt ned til krukkens bund.
- Sæt den midterste krukke ned over rundstokken, fyld jord i og plant jordbær langs kanten. Sæt den mindste krukke ned over rundstokken, og fyld jord og jordbær i den.
Sådan laver du dit eget planteredskab
Du kan nemt så frø og plante små planter ud med det smarte planteredskab.
Det skal du bruge til planteredskabet:
- 110 cm reb
- Skruer
- Rundstok, 3 cm
- 1 lægte
- Sav
- Skruemaskine
- Plantefrø
- Sav lægten til en længde på 1 meter. Sav rundstokken op i 4-5 lange stykker.
- Læs på din frøpose, hvor stor afstand der skal være mellem frøene. Skru klodserne fast oppefra, igennem lægten, så de sidder med den rigtige afstand. Denne har ca. 10 cm mellem klodserne, som er til f.eks. rødbeder, ærter og porrer. Hvis du skal plante noget med større mellemrum, så sav en lidt længere lægte, og lav mellemrummene større.
- Skru til sidst rebet fast i hver ende af lægten, så du nemt kan hive planteredskabet op afJordenn, når du har presset det ned i Jorden.