Med lidt snilde kan du hurtigt fabrikere en ramme af træ, klunse et par gamle vinduer, og hokuspokus – så har du et minidrivhus i form af en mistbænk. Materialerne kan erhverves og tilpasses til enhver pengepung. Lige fra 100 procent rent genbrug til fine høvlede ædeltræsplanker. Fine grønne spirer og en tidlig høst kommer inden for rækkevidde. Du kan godt glæde dig.
En mistbænk defineres som en beholder (bænk) fyldt med et lag møg (mist = møg på tysk) med et låg på. Låget vil typisk være af glas eller klar plastik og vil dels holde på lidt af varmen, dels sikre, at sollyset indfanges.
Der er mange gode grunde til at dyrke i en mistbænk:
Det er oplagt at genbruge gamle vinduer og vinduesrammer til mistbænken. Bredden og længden kan så afstemmes med størrelsen på de vinduer, du har til rådighed. Bredden bør dog ikke være større, end du kan nå hele bedet. Vær opmærksom på, at hvis du bruger store vinduer, kan de hurtigt blive ret tunge og besværlige at have med at gøre.
Her er der brugt nogle vinduer der måler ca. 60 x 160 cm - størrelsen gør det oplagt at lave en mistbænk med saddeltag i stedet for blot at skråne til den ene side. Her er der desuden brugt egeplanker, men du kan også vælge planker af fx kastanje eller robinie. Det vigtigste er at vælge et materiale, som er holdbart, også når det har jordkontakt.
TIP: Vil du have tag, som skråner til én side i stedet for saddeltag, så gør gavle samt den ene side 20 cm højere.
I dette eksempel er plankerne 25 mm i tykkelsen, og de hverken høvles eller gives nogen form for behandling. Længden på plankerne er 167 cm, og de er 20 cm brede. Siderne er samlet af to planker med tre lister på bagsiden og er derfor 40 cm høje. Hjørnelisterne er længere og rager ca. 10 cm ud forneden for at virke som en slags pløkker. Gavlene er 110 cm brede og består af tre planker sat oven på hinanden. Øverste planke er skåret ud som en trekant, så den danner saddeltagets hældning. Gavlene er samlet med to lister.
Hele kassen er skruet sammen i hjørnelisterne. Måske kan du forestille dig, at de er temmelig tunge. Når du flytter på den færdige mistbænk er det en god idé at få hjælp af en ekstra person, eller en sækkevogn.
Planterne skal have plads til at vokse, så det er vigtigt, at rammen har en god højde. Højden kan afstemmes afhængigt af mistbænkens form.
En mistbænk behøver ikke at stå i fuld sol, selvom det dog er mest hensigtsmæssigt. Mistbænkens hældning skal under alle omstændigheder vende mod solen – altså stik mod syd. For ikke at varme alt for meget op kan vinduerne overmales indvendigt med drivhuspasta, kalk eller mel. Det skærmer også mod den skarpe sol, der nemt kan svide de små, nye blade på planterne.
Det giver god mening på vores breddegrader, at mistbænkens tag har en tydelig hældning for at opnå maksimalt lysindfald. Desuden vil regnvandet rende af og sikre vinduet en længere levetid.
I vintermånederne kan mistbænkene fyldes op med sarte planter, der kræver lidt beskyttelse. For at isolere mistbænken mod frost dækkes den til med pap, aviser eller et gammelt tæppe.
Mistbænken skal placeres over en fordybning i jorden, og det er derfor nødvendigt at grave i en dybde, der optimalt giver omkring 80 cm vækstlag.
Start med at grave 80 cm jord af til de to mistbænke. Det er hårdt arbejde, så gør det ad flere omgange, og husk at holde de pauser, ryggen har brug for.
De 80 cm vækstlag fyldes i: Først lægges en bund af halm. Herpå fyldes der 50 cm hestemøg i. Spørg den lokale rideskole, om du må hente lidt hestemøg der, hvis ikke du selv holder hest – det må man som regel godt. Dernæst lægges ca. 30 cm tyk muldjord på. Mistbænkene placeres i vinkel, i lod og i vater. Glasset lægges på plads, og så er du klar til at plante din nye mistbænk til.