Almindelig strandkål, Crambe maritima, findes som vild plante herhjemme, hvor den vokser på stenede strande. Den har også tidligere været dyrket som kulturplante i herregårdshaver, hvor især de unge, blegede skud var eftertragtede til finere middage og blev værdsat på linje med asparges og artiskok.
Strandkål er en utrolig flot plante, også i prydhaven, med sit blålige løv og sine store, hvide blomsterstande, som er gode i buketter.
Fødevarestyrelsen anbefaler ikke at man spiser den i samme mængder som man ellers ville spise kål. Overdrevet indtag kan nemlig føre til forstørret skjoldbruskkirtel. Fødevarestyrelsen vurderer at strandkål kan spises i såkaldte moderate mængder. Moderate mængder af strandkål defineres som 30 gram bladmateriale tre gange i løbet af en sæson.
Kilde: Fødevarestyrelsen.
Om foråret har bladene en fin kålsmag, der bliver lidt mere besk længere hen på sæsonen. Ud over de delikate spæde skud kan den uudsprungne blomsterstand spises som broccoli. De fine blomster kan drysses over salater, og efter blomstring får strandkålen store kroner med hundredvis af små kuglerunde, lysegrønne frø, der er saftige og sprøde og både ligner og smager som grønærter, blot med lidt mere bid i.
Strandkål er en flerårig plante, som bliver stor med tiden, så den bør sås et sted, hvor der er plads til, at den kan blive stående i mange år. Den trives bedst i en mager jord med et højt indhold af sand og grus. Plant den evt. i en stor balje med grus og småsten for at give den de rigtige dyrkningsvilkår.
Frøene sås fra februar, og den vil spire i løbet af foråret, men du kan først begynde at høste af den året efter. Frøene spirer lettere, hvis du sliber den hårde skal let med sandpapir inden såning.
Frø kan fås enkelte steder i handlen, men kan også sagtens høstes i det vilde.
Flerårig strandkål, Crambe maritima, foretrækker en veldrænet, gerne sandet jord. Planterne findes i naturen langs de danske kyster, så netop disse forhold er plantens foretrukne. Vil du dyrke strandkål i haven, så indret evt. et sandbed, hvor den kan stå sammen med andre planter, som stammer fra kystnære omgivelser, som strandkarse, Lepidium latifolium, og strandsennep, Cakile maritima, og alm. havtorn, Hippophaë rhamnoides, som overstander.