Få grøntsager lyser op på middagsbordet som en rødbede. Dertil kommer, at den er en vigtig kilde til jern og B-vitaminer. Det er en simpel grøntsag at dyrke i køkkenhaven, her kan du læse hvordan.
Sås direkte i jorden i maj og juni. Jorden skal have en temperatur på mindst 7°. Læg frøene i varmt vand i nogle timer, inden du sår. Så sparsomt, da et frø giver flere planter. Tynd ud til ca. 10 cm mellem planterne, så de får plads til at udvikle sig. Rødbeder trives bedst i porøs og muldrig jord i sol til halvskygge. Husk at holde jorden jævnt fugtig, særlig i tørre perioder. Rødbeder har godt af kaliumrig gødning, fx ko-, heste- eller hønsegødning.
Rødbeden er en toårig plante, men hvis den bliver udsat for frost eller får for lidt vand det første år, kan den blive så stresset, at den blomstrer allerede det første år. Altså et år, før den egentlig skal.
Så dem 1 cm dybt, 8 cm mellem hver plante, 30 cm mellem hver række.
Læs mere: 10 Nemme afgrøder til køkkenhaven.
Rødbedens top ses over jorden, og størrelsen indikerer, hvornår den er klar til høst. Løft forsigtigt rødbeden op. Den tynde rod må helst ikke brække, for så vil saften løbe ud. Vrid af samme grund bladene af 3-5 cm over roden.
Rødbeder egner sig godt til at lagre. Lad dem ligge i jorden, til de skal bruges. Når kulden gør det vanskeligt at tage dem op, skal du tage dem ind og rense dem for jord. Rødbeder holder længe, hvis de lagres i kasser med tørt sand. De skal ikke røre ved hinanden. Sæt kassen et køligt, frostfrit sted.
Her kan du læse mere om opbevaring af afgrøder.
’Hullahoop Mix’ eller ’Chioggia’, hvis du er til festlige farver og et flot ringmønster.
’Crosbys Egyptian’ og ’Burpees Golden’ (gul) er gamle kulturarvsorter.