Få afgrøder til at holde hele vinteren med udendørs opbevaring

I de gode gamle dage var det almindeligt at sylte, henkoge, mælkesyregære og tørre afgrøderne, så de kunne holde sig vinteren igennem. Men man var også smart og lod de afgrøder stå, som kunne holde til det. Resten blev typisk opbevaret i kasser eller kuler af halm eller sand, der sikrede afgrøderne mod frostskader og udtørring. Med udvalgte afgrøder vil du hver dag kunne tage en tur ud i det råkolde vejr og høste løs af dem hele vinteren.

Afgrøder som vinterporre, vinterrosenkål, grønkål, pastinak, skorzonerrod og jordskok kan tåle at stå i jorden i køkkenhaven hele vinteren. Mange rodfrugter som vintergulerødder og rødbeder kan opbevares i jorden langt hen på vinteren, hvis de dækkes med et isolerende lag af fx halm, tang, blade eller en vintermåtte. Fiberdug er også et glimrende materiale, idet det både kan bruges til at dække af og holde på anden isolering.

Mange grøntsager opbevares bedst køligt, men frostfrit. Kartofler må f.eks. ikke komme under 5°, da de ellers bliver sødlige. Vintergræskar holder sig bedst ved temperaturer omkring 10°. Løg kan godt tåle en smule frost, men opbevares gerne lige over frysepunktet. Hvidløg skal helst opbevares ved temperaturer over 10°, da de ellers vil begynde at spire.

SÅDAN LAVES EN JORDKULE

Du kan spare plads indendørs ved at opbevare dine afgrøder i en kule i haven. Den bruges primært til rodfrugter og bør indrettes, så du nemt kan få rodfrugterne ud af den. Grav et passende hul på ca. 50 cm i dybden, og fór det med halm. Sæt rodfrugterne i system, fx i rækker, nede i kulen, så du kan hente forskellige afgrøder uden at skulle gennemgå en sammenblandet bunke. Dæk godt af med et tykt lag halm og gerne et vandtæt lag øverst. For yderligere isolering kan du lægge en vintermåtte over eller trække en fiberdug hen over et par buer af grene eller elektrikerrør. Kulen kan med fordel udluftes i frostfri perioder.

1. Grav et hul på 50 cm dybde eller mere. Jo dybere du graver, jo bedre holdes frosten ude. For med 20 cm halm.

2. Fyld jordkulen med dine afgrøder. Her er det kartofler.

3. Læg et tykt lag halm over kartoflerne.

4. Skovl jord hen over halmen. Du kan evt. lægge en vintermåtte over for at isolere yderligere.

OBS: Har du mange mosegrise i haven, er udendørs opbevaring af rodfrugter en dårlig løsning, da mosegrisene vil æde af dem i løbet af vinteren. Vil du være helt sikker, kan du grave en brøndring med bund- og topdæksel ned, så kan skadedyrene ikke komme ind.

Vælg vinterhårdføre sorter

Det er nemt og praktisk at opbevare frugt og grøntsager udendørs, og samtidig sikrer det optimal smag og kvalitet. Selv professionelle grøntsagsproducenter opbevarer kartofler og rodfrugter i jorden eller i kuler på marken om vinteren.

Nogle grøntsager klarer fint den danske vinter i bedet, hvor man simpelthen kan lade dem stå og høste efter behov. Hvis du vil høste grøntsager længst muligt om vinteren, er det vigtigt at vælge sorter, som er vinterhårdføre. Flere bladkål, fx grønkål, rosenkål og vinterporrer kan høstes fra køkkenhaven helt hen i april, hvis du har valgt de rigtige sorter.

Skab et forrådskammer uden frost

Har du mulighed for at lave et frostfrit rum i drivhuset, udestuen eller garagen, kan du også opbevare afgrøderne her. Denne løsning betyder, at herlighederne bliver lettere tilgængelige, uanset hvordan vejret er. Dog kan de miste lidt af smagen og sprødheden, som bedst bevares udendørs.

De fleste rodfrugter skal opbevares så køligt som muligt, men kartofler kræver en minimumstemperatur på 5°, så her er forrådskammeret oplagt.

Dæk afgrøderne til med en dyne

En række grøntsager holder sig bedst på friland, hvis de dækkes med et godt isolerende lag plantemateriale, fx halm, blade eller, hvis du bor nær ved vandet, ålegræs, som skyller ind på stranden.

Det dækkende plantemateriale skal være 20-30 cm tykt og kan holdes på plads med fiberdug eller kraftig plastik. Det organiske materiale vil falde lidt sammen i løbet af vinteren, hvor du kan supplere med nyt om nødvendigt. I stedet for organisk plantemateriale kan du lægge en vintermåtte ud, men først når der er frostgrader, ellers bliver der for tæt og varmt under måtten. Det organiske materiale kan bedre ånde. Vintermåtter forhandles i byggemarkeder. Hold gerne måtten på plads med en presenning, tyk plastik eller fiberdug.

Grøntsager, der kan opbevares ude på denne måde, er gulerod og persillerod. Andre rodfrugter som rødbede og selleri kan også vinterdækkes, men kræver et lidt tykkere lag vinterdækning.

Har du mange mosegrise i haven, vil de sikkert æde af grøntsagerne i løbet af vinteren. Så er udendørs opbevaring en dårlig løsning.

Hvis vinteren bliver meget kold, og temperaturen bevæger sig under minus 20°, vil rodfrugterne fryse. Så kolde vintre er dog efterhånden sjældne herhjemme.

Tag gerne en stor portion rodfrugter op ad gangen, som du kan lægge i køleskabet.

Vinterhårdføre bladkål-sorter:

Grønkål, grønne - ’Dwarf Green Curled’, ’Halbhoher Grüner Krause’, ’Pentland Brig’, ’Reflex’, Westland Winter’, ’Winterbor’.

Grønkål, rødviolette - ’Redbor’, ’Scarlet Curled’

Andre bladkål – ’Thousand Head’, ’Red Russian’, ’Red Ursa’.

Tip: Mange spændende kålsorter kan købes som frø over nettet.

Oversigt over opbevaringsmuligheder for vintergrøntsager

Her kan du se, hvordan du bedst opbevarer dine vintergrøntsager, så du kan høste af dem så længe som muligt.

Den bedste opbevaring af kartofler

Kartofler er nemme at gemme et års tid. Nogle sorter er bedre egnet til lagring end andre. Grav kartoflerne op i august på en varm solskinsdag, og lad dem tørre hurtigst muligt i solen. De må ikke udsættes for lys for længe, så bliver de grønne og uspiselige. Når kartoflerne og jorden på dem er helt tør, lægges de i flade kasser af fx træ eller pap, eller kraftige papirposer, hvor luften kan cirkulere omkring kartoflerne.

Brug ikke plastikposer eller -kasser, da de er alt for tætte og du risikerer, at kartoflerne rådner. Det er vigtigt, at kartoflerne ikke udsættes for lys under lagring, men opbevares mørkt, fx i kælderen ved 5-10°. Du kan også vælge at lade kartoflerne blive i jorden udendørs, men i så fald skal de vinterdækkes som rodfrugterne.

Få løg til at holde hele vinteren

Løg som gule løg, skalotte- og rødløg høstes relativt tidligt, allerede sidst i juli, når løgtoppene har lagt sig ned. De vokser ikke mere på det tidspunkt. Løg og hvidløg tørres med toppen på. Hæng dem op i bundter eller smukt flettet i en ranke under tagudhænget, i garagen eller på et andet tørt og køligt, luftigt sted.

Du kan også lægge løgene ud på et net monteret på en ramme hævet over gulvet. Det er vigtigt, at løgene ikke bliver våde under tørringsprocessen. Når løgene er helt tørre, kan de holde sig til langt hen på vinteren, hvis blot de opbevares tørt og frostfrit.

Opbevaring af æbler og pærer

Pluk frugterne og læg dem i ét lag, med stilken opad, i kasser. Trækasser er smukkest, men plastik- eller papkasser kan også bruges. Stil kasserne oven på hinanden, men sørg for, at der er god ventilation til æblerne. Indtil frosten tager fat, opbevares frugterne bedst udendørs på et sted, hvor der er køligt og en høj luftfugtighed, fx på en overdækket terrasse.

Læg gerne en presenning over æblerne for at sikre en høj luftfugtighed. Æblerne tåler temperaturer ned til 1-4°, pærer tåler lidt lavere temperaturer.

Når temperaturen nærmer sig frysepunktet, skal frugterne tages ind, gerne i et køligt, frostfrit rum, fx en kælder. Se kasserne efter en gang imellem og fjern rådne æbler, så de ikke ”smitter” de andre. Pas på, at musene ikke spiser af æblerne. Sæt derfor gerne kasserne lidt over gulvet, fx på nogle lecablokke, så musene ikke kan nå dem.

Er du så heldig at have pærekvæder i haven, kan disse frugter også gemmes til efter jul, hvis du opbevarer dem frostfrit og køligt i en skål eller kasse. Du kan også vælge at sylte pærekvæderne eller gemme dem som mos i fryseren.