Få gnavegrønt direkte fra haven med disse 7 afgrøder

Vi danskere elsker grøntsager, der kan skæres i stænger og spises rå med dip eller fungere som gnavegrønt i børnenes madpakker. Vil du gøre smagsoplevelsen større, kan du dyrke dine egne sprøde afgrøder. Det er nemt og kræver ikke nødvendigvis en masse plads.

Dyrk nemt dine egne grøntsager

At dyrke sine egne grøntsager er igen blevet populært både i byerne og på landet. Det giver nogle unikke smagsopleveler, og har man børn, er det et hyggeligt fællesprojekt at så frø og se planterne spire og vokse. Udvalget af frø med farverige og velsmagende sorter er enormt i forhold til de grøntsager, der udbydes i handlen, så der er al mulig grund til at kaste sig ud i at dyrke.

Hvor meget plads kræver det at dyrke sine egne grøntsager?

Du behøver ikke eje en stor have for at få plads til hjemmedyrkede afgrøder. Et par velvoksne krukker eller et højbed på altanen er nok til at starte i miniformat. Er du så heldig at have en lille rækkehushave eller parcelhushave, hvor der ikke er plads nok til en decideret køkkenhave, er mange grøntsager så dekorative, at de sagtens kan dyrkes mellem stauderne, som f.eks. farverige bladbeder. Langs kanten af staudebedet kan du sagtens dyrke en række farvede gulerødder eller forårsløg.

Dyrk i højbed

Et højbed i den lille have er en god start, hvor der kan dyrkes flere forskellige afgrøder på skift gennem sæsonen. Højbede er praktiske for ryggen og dekorative som adskillere mellem to haverum, eller som kant på terrassen, hvor du også kan dyrkes en farverig blanding af sommerblomster og afgrøder.

Med begrænset plads til rådighed skal du selvfølgelig overveje, hvilke afgrøder familien får mest fornøjelse af. Nedenfor giver vi dig 7 bud på forskellige populære slags gnavegrønt, som primært kan nydes rå og friske, høstet direkte fra bedet.

Dyrk dit eget gnavegrønt med disse 7 afgrøder

1. Havegulerod, Daucus carota var. sativus

Gulerødder er et evigt hit blandt både børn og voksne, men især de flerfarvede sorter er populære lige nu. Så dem direkte i jorden fra starten af april og igen et par gange med tre-fire ugers mellemrum, så der hele tiden er spæde og friske gulerødder at høste. Der findes både sommergulerødder, der sås fra april til juni, og sene vintersorter, der sås fra maj til midten af juni og kan gemmes frostfrit. Jordforholdene og sortens farve har indvirkning på smagen. Gulerodsfluen lægger æg første gang i slutningen af maj og anden gang i juli-august. Stærke dufte forvirrer fluen, så plant gerne løg, hvidløg eller tagetes mellem rækkerne, eller dæk planterne med fiberdug. Gulerødder er fantastiske som snack med dressing eller humus til.

2. Grønne asparges, Aspargus officinalis

En af de største forårsdelikatesser er grønne asparges, som kan nydes fra starten af maj til sankthans. Derefter skal rødderne have fred til at samle næring til næste års høst. Du kan så aspargesfrø, men planten skal være mindst tre år, før du begynder at høste en smule, så det er nemmere at købe pottede planter eller bundter af rødder, der er enårige. Plant dem i april – helst i sandblandet jord. De kræver plads, da alle rødderne skal bredes ud til siderne. Vent to år med at høste. Giv kalk om foråret, gødning om efteråret, og bland det forsigtigt i det øverste jordlag uden at forstyrre rødderne. Hold dem fri for ukrudt og andre planter. Asparges kan spises friske i salat eller med dip. Du kan også tilberede dem på grillen eller et par minutter i kogende vand.

3. Bladselleri, Apium graveolens var. dulce

Bladselleri har saftige, sprøde stænger, hvis let bitre smag kalder på en god dip. Så frøene tidligt indendørs fra først i marts til senest først i april. Frøene skal have masser af lys for at spire, så drys kun en smule jord på, sæt dem i en lys vindueskarm, og dæk med en klar plastpose, til frøene er spiret. Sæt planterne i drivhuset omkring 1. maj. Plant tidligst på friland fra midten af maj til starten af juni, da for store temperatursvingninger får planten til at gå hurtigere i stok. Planterne må ikke tørre ud og kræver en del gødning eller kompost. Høst kun de stænger, du har behov for, og lad resten vokse videre.

4. Forårsløg, Allium cepa

I modsætning til porrer har forårsløg en mild smag, der gør dem egnede til at blive spist rå. De kan høstes som tynde stænger, ligesom små, slanke porrer, eller lidt senere på sommeren som små løg. Du kan også nøjes med at høste den grønne top, og lade rødderne stå i jorden, for så skyder planten igen med grønne blade. Den kan ofte overvintre og blive til en flerårig plante, som du kan høste toppen af igen og igen ligesom mange andre spiseløgvækster i allium-familien, f.eks. pibeløg, kamløg og etageløg. Den grønne top kan også bruges i salater eller som purløg og i varme retter. Så forårsløg om foråret, eller køb et bundt i supermarkedet, skær de nederste 5-6 cm af, og plant rødderne i en bakke med jord, så de skyder med grønt.

5. Almindelig agurk, Cucumis sativus

De kan lide varme og læ, men er faktisk ikke så svære at få til at trives. Vil du have succes med agurker, skal du helst dyrke dem i drivhus, i en meget lun drivbænk eller under halvtag i en varm gårdhave. Der findes også frilandsagurker, der er lidt større end sylteagurker, og som er mere noprede og med tykkere skind. Så agurkerne fra slutningen af april i vindueskarmen, eller køb dem som drivhusplanter i maj. Der er ofte kun planter af salatagurker og skoleagurker i handlen, så vil du prøve de sjove agurker i runde, buttede, ovale og lange slanger, skal du købe som frø. De fås desuden i både gule, hvide, spættede og stribede nuancer. Plantens stængler er sprøde og knækker let, så bind planterne op fra starten. Beskær sideskuddene, når de fylder for meget i drivhuset.

6. Peberfrugt, Capsicum annuum

De færreste børn kan lide chili, men peberfrugt er en helt anden sag. Den er mild og saftig og kan spises rå, hvilket gør den populær i madpakker. Jo tidligere du forspirer, jo tidligere får planten modne frugter. Så frøene omkring 1. februar, hvis du har vækstlys, med høst fra juli, eller så i marts og høst fra august. Planten skal have varme og lys, så plant ud i drivhuset i maj. Ofte kommer peberfrugterne til at stå i skyggen af tomater og agurker, så derfor er en anden mulighed at plante dem ud på friland på et lunt, solrigt sted med læ. Fjern de første blomster, så planten får en vis størrelse med sideskud, inden den begynder at udvikle frugter. Giv planterne en bambuspind at støtte sig op ad. Gød og vand godt, og bind planten op, når frugterne bliver for tunge. En plante giver ca. fem peberfrugter.

7. Bladbede, Beta vulgaris var. cicla

Bladbede er en gammel kulturplante og en meget dekorativ nytteplante – især hvis man vælger sorter i blandede farver med stængler i stærk gul og orange samt i nuancer af lyserød, vinrød og næsten selvlysende pink. Bladbeder kan forspires i drivhuset fra starten af april eller sås direkte på friland fra maj, når jordtemperaturen er mindst otte grader og helt frem til juli, hvis man vil have lækre, spæde efterårsafgrøder. Høst kun de stænger, du har brug for, og lad resten stå. Bladbeder smager nemlig bedst friske. Stænglerne bliver bitre i smagen, hvis planten tørrer ud, så husk at vande. Planten skyder med friske blade, når den klippes ned til fem centimeter over jorden. Den kan overvintre på friland i milde vintre og vil skyde igen til foråret. Du kan evt. grave den op til efteråret og genplante den i drivhuset til tidlig drivning.