De der dyrker egne sukkermajs, er enige om, at smagen er en anden, end den man kender fra kolberne i butikkerne. Sukkeret i majsene begynder at blive omdannet til stivelse, når kolberne plukkes, så hvis du skal nå at nyde den gode smag, skal du spise dem friskplukkede.
Sukkermajs, Zea mays var. saccharata, er en varmekrævende plante. Arten hører til græsfamilien, er enårig og bliver 1-3 meter, nogle endda helt op til 5 meter høje. I Danmark kan den dyrkes på friland i en normal sommer, hvis bare de er forkultiveret.
Udbyttet bliver som regel godt, hvis blot du husker et par vigtige ting: De skal helst forkultiveres, og så skal de plantes i en firkant frem for på en række. Det er vigtigt for majsenes udvikling. Står de på række opnår de ikke fuld bestøvning. En mangelfuld bestøvning giver kun få majsfrø, der er sporadisk fordelt på kolben.
Forkultivering kan gøres ved at så frø i potter (f.eks. 12 cm) to og to. Spirer begge frø, kan de nemt trækkes fra hinanden, når de plantes ud i bedet. Ved omkring 25˚ spirer de normalt inden for nogle få dage og kan herefter sættes ud i drivhuset, hvor de hurtigt vokser sig store.
De plantes ud i haven, når faren for nattefrost er ovre sidst i maj eller i starten af juni. Når de først er plantet ud, vokser de virkelig hurtigt og kræver derfor en næringsrig jord. Gødning tilføres løbende i vækstsæsonen for at holde dem i vigør.
Afhængigt af sorten og sommervejret er sukkermajs modne efter ca. 70 dage. Majs høstes som regel fra august og hen i september. De tidligst forkultiverede majs kan med lidt held være klar sidst i juli.
Du kan selv tjekke, om de er modne ved at presse en negl ind i en af kernerne: Kommer der en mælkehvid saft ud, er den klar til høst. Du kan også se det på dusken for enden af kolben. Hvis den begynder at visne, er den i hvert fald moden.
Den kuldskære majs kan på vores breddegrader bruge al den hjælp, den kan få. Derfor er det oplagt at sørge for, at jorden er så god som muligt, hvis du allerede sidst på sæsonen ved, at du vil have majs næste år. Sørg for, at jorden er fuld af næring ved at sprede dyremøg i det kommende majsbed i løbet af efteråret. Vend gødningen ned i jorden, og giv så jorden et jorddække eller så en god blanding af grøngødning som jorddække, der kan sørge for at jorden bliver rigtig god.
Til foråret kultiveres jorddækket ned i jorden, og så er den klar til, at majsene kan komme godt fra start.
Vil du så majs på friland kan du vinde noget tid ved at varme jorden op først. Når bedet er klar dækkes det til med klar plast, som holder solens energi. Fra først i maj kan jordens temperatur nå 10-11 grader, og så kan du så dine majs på friland under plasten.
Når de små majsspirer efter kort tid begynder at skyde, skal plasten fjernes lidt efter lidt. Det er vigtigt, at du ikke fjerner plasten helt med det samme, da spirerne har brug for lidt tid til at vænne sig til at være i det fri. Plasten fungerer som et drivhus, og planterne skal forhærdes på samme måde som de planter, der er forkultiveret i et drivhus.
Grunden til at det er vigtigt, at majs dyrkes i bede og ikke på række, er at de bedst lader sig bestøve, når en plante har andre planter til alle sider. Står de på række er chancen for bestøvning væsentligt mindre.
Majs bestøver hinanden fra hanblomsterne, der sidder i toppen af planten. Vinden skal bære pollen herfra og til hunblomsterne, som sidder lavt på stænglen.
Mange tænker på Columbus, når de bliver spurgt, hvor majsen stammer fra. Det samme gælder, når vi dyrker kartofler i køkkenhaven. Det er en del af fortællingen om opdagelsen af Amerika, at Columbus bl.a. havde kartofler og majs med hjem.
Det er rigtigt, at majsen stammer fra den nordlige del af Sydamerika, og her har den været dyrket i mange tusinde år. Den præcise oprindelse er meget usikker, men man mener, at majs er fremavlet af mennesker i det område, der i dag hedder Mexico. I forbindelse med den europæiske kolonisering af Amerika opdagede man majsens kvaliteter og bragte den til Europa.
Kender man til de historiske detaljer i europæernes møde med de indfødte, er der en sær poesi i vores påstand om, at de hjemmedyrkede majs smager bedre end dem, der er importeret og solgt i butikken. Majsene der blev brækket af planterne i Sydamerika for over 500 år siden, må have smagt umådeligt meget bedre end dem, der blev lastet i tønder og sejlet tilbage over Atlanten.