Sådan dyrker du dine egne kartofler

Kartofler er fast inventar, og det gælder i mange køkkenhaver og på mange middagsborde. Du kan let dyrke dine egne. Der er en smule forberedelse, og har du lavet mange rækker, kan det tage lidt tid at hyppe ... men det er det hele værd!

Hvordan dyrker man kartofler?

Kartofler har nogle problemer, men hvis du kommer tidligt fra start og har forberedt dig ordentligt, så er der intet i vejen for et godt udbytte!

Forspiring af kartofler

Kartofler skal forspires, inden de kommer i jorden. Du har sikkert haft kartofler liggende, der har fået blege spirer, og det er netop de spirer, som du skal drive frem, før knolden lægges.

Du forspirer ved at lægge kartoflerne i kasser på et tyndt lag fugtig jord eller spagnum. Placér kassen lyst og ved 10-15 grader. Når kartoflerne efter nogle uger har udviklet rødder og spirer, er de klar til at fortsætte væksten udendørs. Du kan også forspire kartoflerne i et mørkt rum. Her skal de blot lægges side om side i en kasse og stilles ved omkring 10 grader.

Start den tidlige forspiring i februar. Det gælder om at have kartofler klar til at blive høstet, før kartoffelskimlen tager dem i løbet af sommeren.

Kartoflerne er klar til at blive lagt så snart spirerne er 1 cm lange.

Sådan lægger du kartofler

1. Forspirede kartofler lægges fra marts til maj.
2. Først ridses en rende i jorden med en spade eller et skuffejern.
3. Lad der være 50 cm imellem hver række, og 20-25 cm imellem hver kartoffel. Lægger du kartoflerne med stor afstand får du færre og større kartofler.
4. Når du dækker kartoflerne til, skal der være en mindre vold af jord oven på dem - 5-7 cm i højden.
5. I løbet af vækstperioden skal kartoflerne hyppes ved at lægge jord op ad volden. En hypning bør tilføje 8 cm jord over knoldene.
6. Du bør hyppe dine kartofler hver anden uge i vækstperioden for at undgå at kartoflerne bliver grønne og dårlige - så holder du også ukrudtet nede.
7. Du bør ikke dyrke kartofler det samme sted inden for fire år. Derfor er det en god idé at planlægge et sædskifte, der strækker sig over fire år eller mere.

Vanding og gødning af kartofler

Kartofler tærer på jorden, så planten har brug for rigeligt med næring. Når kartoflerne er lagt til forspiring indendørs, skal du tilføje kompost i kartoffelbedet og grave det godt igennem. Kartofler tåler og nyder frisk dyremøg, så her kan du med fordel kultivere møget direkte ud i bedet.

Kartofler kan dyrkes i stort set alle typer jord, men bliver bedst i en let og ikke for leret jord.

Vanding bliver vigtig, hvis ikke der er kommet noget fra oven i mere end en 10-12 dage. Hvis jorden tørrer ud, kan planterne gå helt i stå.

Høst og opbevaring af kartofler

Når planten blomstrer, kan du begynde at høste de første kartofler. Herfra frem kan du grave kartofler op, når du skal bruge dem.

Planlægger du at opevare kartofler over længere tid, skal du klippe planten af lige over jorden, når kartoflerne har nået en passende størrelse. En måneds tid senere, skulle kartoflerne gerne selv slippe roden, når du løfter dem fri af jorden. Så er kartoflerne klar til at blive opbevaret i en kule eller et luftigt, køligt og mørkt sted.

Kartoffelsygdomme

Kartofler kan rammes af nematoder. De ses ved at væksten går i stå, før der er kartofler at høste. Læg nematoderesistente kartofler, hvis du har fået nematoder, og ikke vil opgive kartoffeldrømmen.

Kartoffelskimmel er den hyppigste sygdom. Skimlen ses som brune pletter på planten. Det bekæmpes ved at klippe hele planten af lige over jorden. For at undgå skimmel lægger du kartofler tidligt, så du når at få udbyttet i hus, før skimlen tager planten. Rent praktisk kan du plante høje afgrøder i hver tredje række. Fx hestebønner vil være høje nok til at de skærmer kartoffelplanterne for skimmelsporerne, der kommer med vinden.

Gode kartoffelsorter

Tidlige sorter er fx 'hamlet' eller 'primula'. Nogle lidt senere er 'exquisa', der er sygdomsresistent og giver middel udbytte. 'Flova' giver et meget højt udbytte. 'Sava' angribes af skimmel senere end andre sorter og har et højt udbytte.