Der er noget særligt ved at tage en lille slentretur ned gennem en af køkkenhavens stier, og der så spreder sig vidunderlige aromatiske dufte. De kommer fra forskellige myntesorter og andre duftende planter, når de berøres på haveturen. Bare et ganske lille strejf hen over bladene er nok til at sende duftstofferne af sted.
Der findes et hav af myntevarianter, og hvilken duft og smag du skal satse på, må du selv smage dig frem til og vælge de sorter, du bedst synes om. En ting er duften, der ud over klassisk pebermynte kan have karakter af jordbær, ananas, banan m.m.
En anden ting er smagen, der kan være helt anderledes, fx med et dybt præg af mentol. Vær modig, og afprøv forskellige sorter – både i maden og til te eller saft. Både blade og blomster kan bruges.
Mynte er en planteslægt med omkring 20 forskellige arter og et utal af hybridformer, da de er ret nemme at krydse med hinanden. Der er dog en del kludder og rod i nomenklaturen – altså navneforvirring om de forskellige mynter, da samme type mynte kan have forskellige navne, eller samme navn optræder om forskellige slags mynte. Det hjælper heller ikke på det, at nogle slægter slet intet har med mynte at gøre, selvom de er navngivet sådan, fx hestemynte og indianermynte.
Mynte trives i både sol og halvskygge og har brug for næringsrig og fugtig muld. Planter du i krukker, får du størst succes med dem, hvis de står i halvskygge. Husk at holde krukker (og beholdere i bedene) til den fugtige side, og vand i dybden i tørre perioder. I vækstsæsonen gives en vandopløselig gødning under vandingen. Når mynten skal plantes om, fx om foråret, er det en god idé at efterfylde med en god omsat kompost.
Den er god til mange ting, særligt til at lokke nyttedyr til — ligesom lavendel, kamille og nelliker, findes der husmorråd, der påstår at du kan undgå mus, hvis du planter mynte. Påstanden er, at de ikke bryder sig om duften. Der findes ingen beviser for, at mynte kan bruges til at afskrække mus.
Har du endnu ikke mynte i haven, er der dog et par forholdsregler, du bør tage, inden du planter. Vær opmærksom på, at mynte er en ret aggressiv staude, der vil sende sine rødder og udløbere af sted i alle retninger. Planter du den direkte i jorden, vil den indtage ethvert staude- eller krydderurtebed og gøre lugearbejdet til en fast arbejdsopgave – om end det bliver en stor duftoplevelse at luge mynte bort.
Vil du have mynte i et bed, er det derfor bedst at plante den i en beholder og så grave beholderen ned, så kanten stikker et stykke op over jordniveau. Du kan fx bruge en spand, som du laver nogle store drænhuller i, så vandet kan løbe fra, eller som du simpelthen skærer hele bunden af.
I en beholder vil rødderne hurtigt vokse rundt i ring og vikle sig ind i hinanden til en stor klump, der i sidste ende nedsætter myntens trivsel. Derfor skal mynte løbende plantes om, hvilket fx kan gøres hvert forår. Men selv på en enkelt sæson kan rødderne alligevel finde på at kravle ud over beholderens kant. På den måde sendes udløbere ud bedene, og så har du balladen.
I stedet for at plante mynte i nedgravede beholdere kan du plante dem i store krukker. Her gælder samme spilleregler, at de løbende skal plantes om for at trives. I krukker er de dog meget lettere at styre, så det er måske at foretrække.
Stiller du dem i let skygge og vander dem godt, vil de komme til deres ret og se meget frodige ud. På terrassen er de helt vidunderlige at have stående – fx ved siden af en havebænk, hvor hånden lige kan glide ned og berøre planten i krukken, så duften af mynte spreder sig. Den plads bliver helt sikkert en favoritplads.
Der findes en lang række arter af mynte, hvoraf de fleste er flerårige. De breder sig voldsomt med udløbere og vil i et bed stikke helt af. Derfor bør de dyrkes i krukker, spande uden bund eller store fade. Men selv her bliver de så voldsomme, at de hvert eller hvert andet år skal deles – hvilket heldigvis er utrolig nemt.
Når væksten er i gang om foråret, kan du tage hele klumpen op af potten. Brug en skarp kniv, og del klumpen i fire dele. De mindre klumper planter du i frisk pottemuld, så de har god plads at udvikle sig på.
Du kan også formere mynte i det sene forår, hvor du klipper topstiklinger. Dem stikker du i små potter med en fugtig og luftig muld, som du herefter placerer i spirekasser.
Senere på sæsonen kan du formere mynte ved at løsne jorden og tage rodstiklinger fra udløbere. Lad hvert rodstykke have tre-fire skud med rødder, og plant hvert rodstykke i fugtig såmuld.
Det findes et hav af myntevarianter, så dette er kun et lille udpluk af det store udvalg. Vælg de sorter, du bedst kan lide.
Har flotte blanke grønne takkede blade, er rank og har de smukkeste lyse sartlilla blomster. Den har en skøn pebermyntearoma, som er velegnet i forskellige drikke og ikke mindst i myntesorbet.
Er en kompakt sort med mørkegrøn bladoverflade og purpurfarvet underside. Aromaen er helt unik, lidt hen ad chokoladen After Eight. Den dufter af mintchokolade, men smager mere over i det sødlige milde mentolagtige.
Har lidt ru, bølgede blade og er blandt de mere åbent voksende myntesorter. Den kan let bukke under for andre myntesorter. Den egner sig fortrinligt i køkkenet til salat og dessert med sin fantastiske jordbæragtige aroma.
Kaldes ofte æblemynte. Æblemynte er dog Mentha x rotundifolia og kaldes fejlagtigt for falsk æblemynte. Man kan nemt rode rundt i navne og sorter, men her er det den rundbladede mynte, der er en kraftigt voksende mynte med en æblelignende duft. Blomsterne er hvide-let rosafarvede og bladene runde. Den er skøn til saft og gelé og smager lækkert finthakket i salat.
Kaldes også ananasmynte og kan kendes på sine hvidbrogede, bløde, behårede blade. Den har dejlig duft og smag af ananas og er ret smuk i haven. Anvendes som pynt på dessert. Men ellers er den mest til pynt og duft i haven. En af de smukkeste mynter.
Kaldes også bergamotmynte. Planten har en meget kraftig parfumearoma af altheabolsjer og citrus. Den får de smukkeste lilla blomster, og både blade og blomster giver en skøn te, der smager som duften af Earl Grey-te. Kan også bruges som lækker duftgiver til badevandet.
Er den mynte, som mange kokke foretrækker. Selvom duften er hen ad tandpasta og tyggegummi, er den en af de mest anvendelige i maden. Grøn mynte får lilla blomster på rødbrune stængler med savtakkede blade. På engelsk kaldes den spearmint.
Er en variant af grøn mynte og har en sødlig, frisk aroma hen ad spearmint og bruges meget i maden i de nordafrikanske lande.