Selvom oregano stammer fra middelhavsområdet og Østasien, så klarer krydderurten sig forbløffende godt under danske himmelstrøg. Har du ikke synderligt grønne fingre, så er oregano derfor en god begynder-krydderurt, som du næsten ikke kan undgå at få succes med.
Der findes mange forskellige udgaver af den populære krydderurt, blandt andet kan det være svært at skelne mellem oregano og merian, som du kan læse mere om her, men når det kommer til dyrkning, er der ikke den store forskel på, hvilken art du vil give dig i kast med.
Derfor kan disse gode råd bruges til stort set alle oregano-planter:
Oregano kommer i et hav af afskygninger, men de to mest dyrkede herhjemme er Origanum majorana, merian eller havemerian, og Origanum vulgare, blot kaldet oregano – eller vild merian, for at gøre forvirringen endnu større. Når vi køber oregano i supermarkedet, vil det oftest være vulgare-versionen, vi får fat i.
Merian og oregano liger hinanden, og så smager de ret ens, og derfor har mange, forståeligt nok, svært ved at kende forskel. Der sker dog ingen stor skade ved forveksling, da man ofte vil bruge de to krydderurter i de samme retter, men der ER altså forskel, og kokke skelner altid mellem de to.
Hvad er så forskellen på de to søstre? De har begge grønne blade, lang blomstringstid og dyrkes på nogenlunde samme måde. Merian er dog lidt lavere og får små hvide blomster, hvor oregano også kan få lilla eller lyserøde blomster.
Oregano vokser vildt – især sydpå, men kan også findes i sandet jord hjemme – hvorimod merian er den udgave, de fleste dyrker i haven, fordi smagen er sødere og mindre gennemtrængende end oreganos. Derfor kan det være en fordel at skelne mellem de to i køkkenet, hvis smagsløgene er fintfølende, og madlavningen skal være perfekt afstemt.
Har du fundet vildtvoksende oregano i Danmark, vil smagen dog være mildere, end hvis den var dyrket i haven.
Oregano er også en flerårig krydderurt, da den godt kan tåle frost. Det er ikke tilfældet for merian, der kun er etårig, og derfor skal sås hvert forår.
Mange køber det tørret, men det er faktisk utrolig nemt selv at dyrke sin egen friske oregano. Udover at den hjemmedyrkede slags smager bedre, så pynter og dufter de friske krydderurter også flot i haven eller på altanen. Og så er det både bekvemt og hyggeligt altid at kunne gå ud og plukke lidt, når aftensmaden skal spædes op.
Oregano kan bruges i et væld af retter, men er især uundværligt i det italienske og græske køkken. Her er oreganoen en trofast følgesvend til for eksempel pizza, pasta og suppe, men det er også godt i brød, retter med fjerkræ, i krydderolie og -eddiker, ja, der er næsten ingen grænser for, hvad du kan pifte op med den smagfulde urt.
Almindelig oregano kan med sin kraftigere smag være god at koge med i for eksempel gryderetter, hvorimod merian er oplagt at tilsætte lige inden serveringen.
Du kan både bruge bladene og blomsterne til madlavningen, og du kan bruge det hele friskt – eller du kan tørre det og anvende det i te eller gemme det på krydderihylden.
Læs også: Opskrift på brydeboller med oregano
Oregano har som mange andre krydderurter også ry for at have lægelige egenskaber og siges at kunne hjælpe mod blandt andet hovedpine, søvnløshed, hoste og fordøjelsesproblemer. Og så er det sundt. Oregano indeholder over 40 gange så mange antioxidanter som æbler!
Og selv hvis du ikke er vild med smagen af oregano, er der god grund til at dyrke den i haven: Med dens lange blomstringsperiode pynter den nemlig pænt i bedet eller i krukker på terrassen hele sommeren og tiltrækker samtidig et summende liv af insekter til haven. Sår du flere forskellige slags, kan du endda få et smukt blomsterbed i både hvide, gule, lyserøde og lilla toner.
Vil du lave din egen te eller kunne tilføre et strejf af sommer til vinterens simreretter, kan det være oplagt at tørre din oregano.
Klip buketter af planterne, bind dem i små bundter, og hæng dem op et mørkt og lunt sted i huset. Det er vigtigt, at dine bundter ikke tørres i ovnen, for de mange gode egenskaber bliver ødelagt, hvis temperaturen kommer over 40 grader. Sørg også for, at de ikke får direkte sollys, og lad dem hænge, til du er sikker på, at de er helt tørre. Det tager typisk et par dage. Herefter kan du smuldre urterne med fingrene og komme krydderiet i en lufttæt beholder.
Læs også: Gem dine krydderurter til om vinteren
Origanum majorana og Origanum vulgare tilhører begge læbeblomstfamilien, hvor de flere end tusinde medlemmer alle er buske eller urter.
I Origanum-slægten regner man med, at der findes mellem 20 og 40 forskellige arter, der alle stammer fra middelhavsområdet og Asien. Nogle af udgaverne er udviklede hybridformer, og der kommer derfor hele tiden nye til.
Andre Origanum-arter, der er udbredte herhjemme, er for eksempel græsk oregano (Origanum vulgare ssp. hirtum), som også går under navnet vintermerian, da den er en af de mest hårdføre udgaver og derfor egner sig godt til det kolde nord. Kompakt- eller dværgoregano (Origanum vulgare compactum), som på grund af sin lave vækst fungerer godt som bund i krydderurtebedet, og glat merian (Origanum laevigatum), der med sine grålilla blomster og rosa-blussende blade er meget dekorativ.
Læs også: Dyrk oregano og andre krydderurter i krukker og potter
Oregano er en oldgammel urt, som allerede i middelalderen var populær for sine sunde egenskaber: Duftede man til oregano, ville man forblive sund og rask, og derfor afbrændte man den i hjemmet for at holde djævlen fra døren.
Der findes også en myte fra det gamle Grækenland om oreganoens oprindelse, som sidenhen har gjort den til symbol på kærlighed og glæde: Kærlighedsgudinden Afrodite afværgede ifølge myten en ung mands død, som derfor blev til en oregano-plante, som hun så tog i sin evige varetægt. Derfor siger man stadig i Grækenland i dag, at vokser der oreganoplanter på en grav, er det et tegn på, at den afdøde er lykkelig.
Herhjemme er oregano et standardkrydderi i de fleste hjem, men den tørrede købe-udgave fik en del negativ opmærksomhed tilbage i 2017, da Forbrugerrådet Tænk afslørede, at en del udgaver indeholdt meget andet end oregano: Fx op mod 50 % tørrede blade fra blandt andet oliventræer Læs om snyderiet her.
Kilder: Havenyt og hverdagshaven