Merian og oregano har mange ligheder, og derfor er det mere end forståeligt, at de ofte forveksles. De to oregano-arter er også tæt beslægtede – de tilhører begge læbeblomstfamilien, stammer fra Middelhavsområdet, ligner hinanden og klarer sig fint under danske forhold.
Men der ER små forskelle i både udseende, dyrkning og smag, så derfor kan det alligevel være en god idé at lære sine krydderurter godt at kende.
LÆS OGSÅ: Dyrk krydderurter i krukker og potter
Merian kaldes også for havemerian, da det som udgangspunkt er den type oregano, de fleste dyrker i haven herhjemme.
Havemerian er nemlig sødere og mere afstemt i smagen end almindelig oregano, så mange foretrækker at bruge dén udgave, når det skal tilsættes friskt i madlavningen.
Men hvordan kan du vide, hvilken oregano-art du har fået fat i? For at få et overblik har vi her samlet fem tydelige punkter, hvor de to typer adskiller sig fra hinanden.
Merian hedder på latin Origanum majorana, hvorimod almindelige oregano hedder Origanum vulgare. Dén type kaldes dog også for vild merian, for lige at gøre det hele lidt mere kompliceret.
Skal du købe merian tørret eller som frø, kan du derfor holde øje med de latinske navne og på den måde kende forskel. Den type, du finder på supermarkedets krydderihylde, vil dog oftest være vulgare-versionen.
Begge planter har små grønne blade som ligner hinanden til forveksling. Merian har dog en blødere stængel og er ofte lidt lavere end oregano. Når de to blomstrer, kan det dog være forholdsvist let at kende forskel: Merian får små hvide blomster, hvorimod den almindelige oregano oftest får blomster, der er mere rosa eller lilla i farven.
Selvom du kan bruge merian og oregano i nogenlunde de samme retter, så skelner kokke for eksempel altid mellem de to. Merian har nemlig en mindre gennemtrængende og mere sødlig smag end oregano. Derfor egner den sig bedst til at blive tilsat friskt lige inden serveringen til grøntsagsretter, salater eller serveringer med svin, kylling eller æg. Skal du derimod give smag til en gryderet, vil det være oplagt at vælge almindelig oregano, der er kraftigere i smagen.
Begge krydderurter klarer sig godt i norden, men hvor du kan være heldig at finde oregano vildtvoksende i Danmark på steder med sandet jord, dyrkes merian kun i haver. Sanker du din egen oregano under danske himmelstrøg, vil den dog være mildere i smagen, end hvis den var opfostret i sydens sol.
Begge urter trives fortrinligt i haven, og de er som udgangspunkt begge flerårige. Men her skal man dog være lidt opmærksom: Merian er nemlig ikke nær så hårdfør som oregano og regnes derfor i norden kun som etårig plante. Derfor skal du plante havemerian på ny hvert forår, hvorimod oregano godt kan tåle frostgrader.
Vil du vide mere om almindelig oregano? Så læs vores oregano-guide her!
Begge oregano-arter har mange gode egenskaber udover at være dejlige smagsgivere til især italienske og græske retter.
De er begge nemme både at plante og dyrke, og når de blomstrer, pynter de smukt i haven og tiltrækker masser af insekter som sommerfugle og bier, hvis man er til dén slags dyreliv. Vil du gerne gro krydderurterne i din have, så læs her, hvor vi giver dig en guide til dyrkning. De to dyrkes nemlig på stort set samme måde.
Derudover indgår både merian og oregano i mange sagn og myter – blandt andet troede man i middelalderen, at de kunne drive hekse og onde ånder bort – og i dag er urterne kendte for deres lægelige egenskaber. Inden for naturmedicin skulle de efter sigende kunne afhjælpe fordøjelsesproblemer, hovedpine og søvnløshed. Særligt merian skulle også have en gavnlig effekt på bronkitis og menstruationssmerter.