Dagdrømmer du også om en ferie ved Middelhavet med skønne restauranter og terrasser fyldt med oliventræer og eksotiske græsser?
Heldigvis kan du nemt genskabe den hyggelige stemning på din egen terrasse ved at fylde den med krukker med smukke middelhavsplaner, der kan klare det danske klima. Flere af de planter, som vi kender fra middelhavslandene, har nemlig dobbeltgængere under vores himmelstrøg. Her får du et bud på et nordisk middelhavslook, hvor vi har erstattet de sarte vækster med gode efterligninger i form af hårdføre planter.
Der er flere hårdføre planter, der til forveksling ligner de smukke hawaiiblomster, Hibiscus rosa-sinensis, som vokser forvildet rundt om Middelhavet.
Et oplagt bud er den mere hårdføre slægtning syrisk rose, Hibiscus syriacus. Det er en blomstrende busk, som både kan dyrkes på friland og i krukke. Den findes i mange farver: Sorten ’Blue Bird’ får smukke blå blomster, ’Red Heart’ får hvide blomster med rød midte, og ’Pink Giant’ får store, pink blomster med rød midte.
Selvom oliventræer godt kan overleve en mild vinter udendørs, er der høj risiko for frostskader, og ofte vil træet med årene blive svagere og svagere. I stedet er det oplagt at bruge pilebladet pære, Pyrus salicifolia ’Pendula’, også kaldt nordens oliven. Den ligner oliven en hel del og er hårdfør og ganske tørketålende. Træet kan dyrkes i havens bede eller i store krukker som her. Den fås på planteskolerne som bundpodet, hvor den får en buskagtig vækst med grene op langs stammen, eller som toppodet med høj stamme og hængende grene øverst. Podede træer bliver i vores klima tre-fem meter på friland og noget mindre i krukker.
En anden interessant plante, hvis blade giver mindelser om oliventræets, er almindelig havtorn, Hippophae rhamnoides. Når den plantes i en krukke, har den tilmed den fordel, at dens vækst bliver styret. Den har en tendens til at brede sig uhæmmet, hvis den plantes i havens bede. Plant gerne tre planter i en krukke: To hunplanter og en hanplante, som kan bestøve dem, så du også kan høste bær sidst på sæsonen.
Flere græsser kan bruges som efterligning af den elegante pampasgræs, Cortaderia selloana, der er en sart plante, som kun trives på et beskyttet og solrigt sted.
I vores opstilling har vi brugt almindelig marehalm, Leymus arenerius ’Blue Dune’. Den bliver ikke lige så høj som pampasgræs, kun op til 120 cm, men de blågrå sværdlignende blade går smukt hånd i hånd med pilebladet pære, og planten klarer sig godt i en krukke.
En anden god og hårdfør pendant til pampasgræs er fjergræs/sølvaks, Stipa, med lange, fjerlignende aks, der på de højeste sorter kan blive op til 180 cm høje. Der findes flere gode arter til krukker, og bl.a. hårtotfjergræs, Stipa capillata og sølvaksgræs, Stipa calamagrostis, ligner pampasgræs en del. Stipa er hårdfør, når det kommer til frost, men skal stå tørt om vinteren, da den ikke tåler våd, kold jord.
Mange af de karakteristiske planter fra middelhavslandene, f.eks. agave, har blade med blege, grålige nuancer som et værn mod solen. Som en nordisk pendant til disse er den vilde strandkål, Crambe maritima, et godt bud. Den får en stor, hvid blomsterstand og bliver op til 60 cm høj. I det tidlige forår kan du nyde de spæde blade af strandkålen, som er spiselige. Senere på sæsonen bliver bladene for grove til at spise, men så er den jo køn at se på.
I middelhavsområdet bruges ofte terrakottakrukker af brændt, rødt ler, som falder godt ind i omgivelserne. Mange terrakotta-krukker er dog brændt ved lavere temperaturer og er ret porøse, hvilket gør dem meget udsatte for frostsprængninger om vinteren, da de suger meget vand til sig. Herhjemme kan du med fordel bruge krukker i en mørk grålig nuance. De er med til at understrege bladenes grå farve og give middelhavsstemning, men med et nordisk ”look and feel”. Hårdtbrændte krukker er at foretrække, da de ikke suger så meget vand, men der er dog ingen garanti mod frostsprængning. Her er det nødvendigt med et godt dræn og en opbevaring i læ og tørvejr.