Det er blevet populært at dyrke i potter og krukker frem for blot i køkkenhaven. I stedet for kun at fylde krukkerne med sommerblomster vælger mange at købe krydderurter, så man kan kombinere det æstetiske med det spiselige. Desuden er det nemt at flytte rundt på krydderurterne, når de står i krukker, og dermed kan man nemt have dem ved hånden, når man fx laver mad ved grillen.
De fleste krydderurter kommer fra landene omkring Middelhavet og er derfor glade for sol og varme. Flere tåler dog en smule frost og kan således være en pryd helt til vinter. De mere sarte urter kan du nemt flytte ind i drivhuset eller udestuen, når frosten rammer. Her skal de blot holdes med en smule vand, indtil det er forår igen.
Når du dyrker i krukker, slipper du for at luge, men til gengæld skal du vande oftere, da krydderurterne hurtigt tørrer ud om sommeren. De trives godt i pottemuld blandet med ca. 20 procent groft sand og lidt velomsat kompost, men husk at læse på frøposen eller pottens side, hvordan den enkelte krydderurt får de mest optimale betingelser.
Nedenfor kan du læse om seks populære krydderurter i det provencalske køkken. De skal alle vandes minimalt – dvs. kun når jorden virker tør i overfladen – og de skal ligeledes gødes sparsomt. Derfor er de forholdsvis nemme at have med at gøre og perfekte til at skabe fransk landstil udendørs.
Lavendel, Lavandula, dufter fantastisk og giver et smukt farvespil sammen med andre blomster. De er nemme at holde, og bliver de for buskede, kan de klippes ned om foråret. Lavendelblade er skønne i en lammekølle sammen med rosmarin, og blomsterne kan bruges til kager eller tørres og puttes i duftposer. Blomsterne bliver smukkest i fuld sol, men kan også stå i halvskygge. Den ægte lavendel, Lavandula angustifolia, er hårdfør, men kan gå til, hvis den står i en krukke.
Oregano, Origanum vulgare, bruger vi især på pizzaer og i pastaretter, men er også god i brød, supper og kødretter. Oregano er rig på antioxidanter, så du kan med fordel bruge løs af den som frisk topping på grøntsager og salater. Planten får lilla blomster, som bier og sommerfugle er meget glade for. Den bliver smukkest i fuld sol, men kan også stå i halvskygge. Planten er fuldt hårdfør – også i en krukke – og den selvsår sig meget gerne.
Rosmarin, Rosmarinus officinalis, er en lille stedsegrøn busk, som dufter kraftigt. Den bliver især brugt til lam, på kartoffelpizza og i grøntsagsretter, men den kan også buges i syltetøj og gelé. Rosmarin er kendt som en helbredende plante, der især er rig på anti- oxidanter. Den blomstrer i maj med små, lyseblå blomster og sender hele sommeren sin dejlige duft ud i haven. Rosmarin holder af meget sol, men kan også stå i halvskygge. Rosmarin kan sagtens overvintre, hvis den sættes i drivhus om vinteren. Tages den indenfor, er den sværere at holde liv i.
Den sølvgrå lægesalvie, Salvia officinalis, er en stedsegrøn busk med bløde blade, og den blomstrer smukt i maj-juni med blålilla blomster. Den kan trives både i krukker og bede. Hvis den skal i blomst, er det vigtigt kun at klippe den ned lige efter blomstring, for sker det i foråret, fjerner man alle blomsteranlæggene. Salvie bruges mest til kødretter, men er også dejlig i dressinger og tomatsaucer. Den har en kraftig smag, så et-to blade er rigeligt. Salvie har betændelseshæmmende egenskaber og er en god urt i te, når man har ondt i halsen. Den bliver smukkest i fuld sol, men kan også stå i halvskygge. Salvie er hårdfør, men kan gå til, hvis den står i en krukke.
Timian, Thymus, er rig på C-vitamin, jern og kalium. Den findes både i oprette og krybende varianter med forskellige smage, bl.a. citronsmag. Den egner sig godt til vildt, fjerkræ, lam og tomatsuppe. De friske blade kan desuden drysses direkte over smørrebrød og salater. Planten er flerårig, trives godt i halvskygge (dog vil den helst stå i fuld sol) og blomstrer med fine hvide eller lilla blomster. Timian er nøjsom og vinterhårdfør. I krukker kan den være mere sart om vinteren.
Der er masser af gode ting at sige om vintersar, Satureja montana. Den blomstrer fra juli til oktober med små, hvid-lilla blomster, som bierne elsker, og som sneglene hader. Den tåler udtørring og kræver derfor næsten ingen vand. Desuden er den vinterhårdfør og selvsår sig gerne. Vintersar bruges i pasta og bønneretter og er især god sammen med fisk, bønner, kartofler og kål.