Misteltenen er en stor del af manges jul, og den er forbundet med kærlighed, kys og julestemning. Den er på mange måder en ganske særlig plante. Misteltenen er nemlig en finurlig busk, der har bosat sig i træernes kroner. Her gemmer den sig godt det meste af året, men ved juletid kommer den pludselig i centrum. Her kan du læse, hvordan du dyrker mistelten i haven, og få tips til, hvordan du binder en krans af den lille snylter.
De fleste forbinder den fine lysegrønne mistelten med julekys og hygge og sjældent med det, den også er - nemlig en stedsegrøn busk med en næsten kuglerund vækstform.
Almindelig mistelten, Viscum album, vokser på træer, hvor den snylter sig til vand og næring. Værten tager ingen skade, medmindre misteltenen bliver for stor. Da den er yndet pynt til jul, kommer beskæringen nærmest af sig selv.
Det siges ofte, at mistelten er en snylter, men i virkeligheden er den en halvsnylter, der lever på andre træer, hvor den suger næring og væske — fotosyntesen står den selv for, og netop derfor er den kun en halvsnylter.
Du kan også selv formere mistelten ved at benytte modne og friske bær, hvilket vil sige, at såningen skal finde sted fra marts til maj. Der er størst sandsynlighed for en god fremspiring, hvis du sår på samme planteart som den værtsplante, frøets moderplante kommer fra. Frøene sås ved at gnide bærrene fast i en grenvinkel på en forholdsvis ung gren på træet. Efter cirka en måned spirer frøene, men først efter et år kommer de første to blade frem. Herefter kræver det tålmodighed.
Mistelten blomstrer fra april til juni med små gulgrønne blomster. Der findes både han- og hunplanter, så hvis de skal formere sig, må der være en af hver i nærheden af hinanden.
Tip: Hvis ikke du vil vente mange år på at misteltenen får fat på et træ i haven, så er det muligt at købe frugttræer, hvor en mistelten gror, så du allerede efter få år kan begynde at høste din egen mistelten. Det vil ofte være paradisæbler.
Det skal du bruge:
Sådan gør du: