Påsken nærmer sig, og det er tid til at samles med familien og nyde fridagene, foråret og den lækre påskemad.
Har du æren af at få gæster i påsken, så find inspiration til, hvordan du dækker et smukt og personligt påskebord her.
Brug de skønne påskeliljer, krokus, erantis og vintergækker, når du skal dække et påskebord. De smukke påskeblomster sender straks tankerne hen på forår og giver den rigtige stemning ved dit påskebord. Brug dem i små dekorationer og lav buketter af påskeliljer, gule tulipaner, roser, gerbera eller for eksempel alstroemeria, som kan stå rundt omkring i hjemmet.
Et lille navnekort, et håndskrevet 'god påske', en personliglavet påskedekoration ved tallerkenen eller et hjemmelavet påskeæg til hver enkelt. Gør lidt ekstra ud af opdækningen, så hver gæst kan mærke hjertevarmen og påskehyggen i rummet.
Påskeæg i både den spiselige og dekorative forstand hører sig til på påskebordet. Vil du lave påskeæg selv, så prøv vores opskrift på lækre chokoladeæg med abrikosfyld, eller lav dit eget, smukke påskepynt. Få tips til at lave dekorative påskeæg her!