Hvorfor ikke overraske med en hjemmelavet gave i stedet for at give en buket blomster? Det er nemt selv at lave en lækker bodyscrub. Du har sikkert mange af ingredienserne hjemme i skabet. Her får du opskrifter på tre hjemmelavede bodyscrubs, som du kan give i værtindegave. Eller lav en stor portion, og giv det til alle veninderne i julegave.
Du kan lave din egen bodyscrub af ved at blande hakkede rosmarinblade, mandelolie, lavendelolie og groft salt. Lavendelolien i denne bodyscrub virker beroligende for huden.
Denne bodyscrub er dejlig sød og blød for huden. Honningen giver huden fugt og fjerner urenheder. Honning er især god til tør og følsom hud, men kan bruges til alle hudtyper. Du blander ganske enkelt nedenstående ingredienser.
Denne bodyscrub er meget rensende, da citronen er effektiv. Citron bør dog ikke bruges til alt for sart hud. Du kan selv bestemme, om denne bodyscrub skal laves af fint eller grov salt. Salt og olivenolie blandes. Riv så citronskal i og pres saften ud. Si eventuelle sten fra.
Du kan bruge et syltetøjsglas eller et patentglas til at komme din hjemmelavede bodyscrub i. Du kan jo evt. begynde at gemme en masse glas og så lave en stor portion, så der er til mange værtindegaver eller julegaver. Bind et flot bånd omkring og lav en sød mærkat, hvor ingredienserne står på. Du kan også lave et flot design på computeren og printe mange ud, hvis du skal lave mange glas. Prøv at google ’bodyscrub mærkat’, så kommer der faktisk også mange søde idéer op til flotte mærkater, du selv kan lave eller bare direkte printe ud.