Invitér foråret inden for med blomster og grønt arrangeret i smukke vaser og skåle. Holmegaard og og blomsterkunstneren Claus Dalby viser dig hvordan!
Glasværkernes grand old man, Holmegaard, har i et kreativt samarbejde med havemanden og blomsterentusiasten Claus Dalby skabt en linje af vaser i klart glas, der trods navnet, Old English, passer godt til de nordiske blomstertraditioner.
Old English-serien er inspireret af den engelske havetradition, der bugner af overdådige blomsterbede og maleriske sommerbuketter, og seriens bærende design er en klassisk pokalformet vase inspireret af Claus Dalbys eget blomsterunivers.
5 tips til blomster i vaser og skåle:
Vi er vant til vaser, men hvad siger du til en blomsterskål? Det er synd at gå på rov i rosenbusken, så den bliver helt afpillet, men nøjes du med at plukke blomsterhovederne og lægge dem i et fad eller en skål med vand, bevarer du busken og får en smuk blomsterdekoration ind i stuen. Blomsterne er så kønne og kommer virkelig til deres ret, når de ligger nøgne i vandet.
Glas er godt! Hvis du har en fin buket med masser af grønt, hvorfor så gemme den væk nede i vasen? Med glasvasernes transperens kan du nyde godt af hele blomsten fra den slanke, grønne stængel til det smukke, farverige hoved.
Arrangér løgplanter som fx hyancint i de lave skåle, så kan der stå en hel lille flok sammen.
Skær 1-2 cm af stilkene i et skråt snit, før du sætter dem i vand, og husk altid at bruge lunkent vand - ikke iskoldt.
Skift vandet i vaserne ofte - gerne hver dag, og stil buketterne køligt om natten. Brug evt. et stivelsesmiddel i vandet, så holder dine buketter længere.