Indretning og trends

Jul på den svenske slægtsgård

AF: af Susanne Kings
9.09.2015
Foto: Helena Blomqvist/ Ina Agency.
Hjemme hos fotograf Helena Blom og hendes familie behøver de ikke at gøre det store for at komme i julehumør. Deres smukke gamle gård med de knirkende trægulve skaber nemlig de perfekte julerammer. Tag med på juletur her!

Julen starter tidligt hos familien Blom og Pettersson. Men der skal heller ikke så meget til, før deres gamle slægtsgård i Sverige minder om et gammeldags julepostkort med ild i brændeovnen og hyggelig oppyntning med masser af naturpynt og gran.

KOPIER STILEN - KØB ÅRETS JULEFAVORITTER HER!

Et liv i barndomshjemmet

Det er 15 år siden, at Helena og Göran overtog gården, som Helena er vokset op på. Den blev bygget i slutningen af 1800-tallet og er i dag, efter en omfattende, men nænsom renovering, blevet en moderne drømmebolig for familien. Mange af husets originale detaljer er bevaret ved renoveringen, fx de gamle trægulve, kakkelovnen og en gammel bageovn.

Helena og Göran mødte hinanden, da de studerede. Desværre blev Helenas mor alvorligt syg i samme periode, og da hun døde, stod parret over for valget om de skulle sælge gården eller købe den selv. Efter nøje overvejelser besluttede de sig for det sidste.

– Da vi begyndte nedrivningen i det første rum, stod det hurtigt klart for os, at det ville blive et større projekt, og at intet ville blive som før. Men da vi havde taget det første skridt, var det bare om at køre på og fokusere på det endelige resultat, fortæller Helena.

SE FLERE SMUKKE JULEBOLIGER I ISABELLAS!

Her 15 år efter er køkkenrenoveringen stadig det bedste, de har gjort for huset, ifølge Helena. Det store landkøkken er nemlig det sted på gården, hvor familien bruger mest tid. Det er også her, de samles til jul. Ikke mindst fordi interessen for god mad og madlavning er noget, de deler i hele familien. Så på julebordet er alt lavet med omhu fra bunden. Göran ryger sin egen juleskinke, Helena bager brød i den gamle bageovn, og Robert, Helenas bror, laver sin egen julepølse.

– Der er ingen gæster, der går sultne fra vores julebord, siger Helena med et glimt i øjet.

VILD MED MODERNE JUL? SHOP STILFULDT JULEPYNT HER!

Tag med på juletur på den svenske slægtsgård i galleriet her:

Jul på den svenske slægtsgård

Sponsoreret indhold