De fleste kender julestjernen i den klassiske røde farve, men den findes i et utal af farver og kan anvendes på mange fine måder. Få inspiration til fine kreationer med julestjerner her.
Rød, hvid, gul, pink, rosa og abrikos, fra sarte pasteltoner til sprudlende farver. Ligesom juletræet og adventskransen er julestjernen et fast element i juleudsmykningen i mange danske hjem. Hvis planterne arrangeres stilfuldt, kan den karakteristiske juleblomst passe ind i ethvert hvem, hvad enten stilen er klassisk eller moderne. Julestjernerne er tilmed nemme at passe. Med disse 5 gode råd vil dine julestjerner holde længe efter jul, uanset om du har grønne fingre eller ej.
Sådan får du din julestjerne til at holde længere:
Tjek før køb: Julestjernerne kan købes i butikkerne fra november måned. Ønsker du, at dine julestjerner skal holde i lang tid, er det vigtigt, at du tjekker kvaliteten. Kompakte blade og grønne blomsterknopper er et tegn på friskhed. ”Blomsterne” er ikke de farvede, stjerneformede blade med takker (som kaldes højblade), men de små knopper i midten. Vælg en anden plante, hvis de er indtørrede, og undgå planter, der har stået i gennemtræk, for det tåler julestjerner nemlig ikke.
Undgå kulde og vind på turen hjem: Selv om planterne hedder julestjerner, er de ikke glade for kulde. Trods alt stammer planten fra Mexico. Det er derfor vigtigt at udsætte dem for mindst mulig kulde på hjemturen. Pak planterne godt ind for at beskytte dem mod vind og kulde, og sørg for, at planterne kommer indendørs hurtigst muligt.
Ungå direkte sollys: Selv om julestjerner er glade for lys og varme, tåler de ikke direkte sollys. Planten trives bedst mellem 15 og 22 grader. Tip: Sæt ikke julestjernerne i nærheden frugt eller grøntsager, det får deres blade til at visne hurtigt.
Less is more: For lidt er bedre end for meget. Julestjerner tåler ikke at soppe i vand. Efterlad ikke vand i underskolen, og undgå overvanding, ellers smider julestjernen hurtigt bladene. En lille sjat lunkent vand hver anden dag er rigeligt. Der kan tilsætte gødning i vandet ca. en gang om måneden.
Det rette snit: Julestjerner er ikke kun flotte som stueplanter, men kan bruges som afskårne i en vase eller dekoration. Når du klipper julestjerner over, er det vigtigt at stoppe plantesaften hurtigt. Det sker ved at holde den nyklippede stilk i 60 grader varmt i 5 sekunder. Herefter sætter du stilken i koldt vand tilsat holdbarhedsmiddel. Eller hold den afklippede ende i flammen over et sterinlys. Afklippede julestjerner holder overraskende længe og kan bevare den flotte farve i ca. to uger.