Camilla Akduvars jul begynder på hesteryg. Hun elsker at ride ture i den efterårsklædte skov, og her spotter hun forvredne stammer og grene med mos, som må med hjem til det hyggelige sorte træhus i Tisvilde.
– Vores jul falder nok lidt tidligere end normalt. Når det bliver efterår, går jeg i gang med at bygge tableauer op udenfor med ting, jeg har fundet på mine rideture eller på gåture med familien. Mosklædte grene, æbler og flettede kranse sammen med et par lysende lanterner giver en fantastisk stemning, fortæller Camilla, som ejer livsstilsbutikken No17.
Prøv også: 3 tips til dit juletableau
– Jeg er altid i naturen, så jeg elsker, at der er hyggeligt i vores have året rundt. Også i december, hvor jeg gør meget ud af vores hoveddør og terrasse, siger Camilla, der bor sammen med kæresten Bo Bernichow og deres datter Mynte.
Overalt på hjemmets 110 m² ses spor efter Camillas kærlighed til naturen, f.eks. grangrene, olivenkviste, kogler og en buket elegante hvide amaryllis i en høj glasvase. Mere behøver man næsten ikke.
Se også: På besøg i blomsterbinderens romantiske have
Se også: Cremede chokoladetrøfler