Guide: Sådan får du succes med primula

Primulaer er nogle af de første forårsblomster, der lyser op i haverne herhjemme. Med friske, grønne blade og blomster i glade farver dukker de op mellem havens visne løv, mens vinteren stadig hænger ved. Primula findes i mange forskellige arter og sorter, og du kan dyrke primulaer, der blomstrer helt ind i september.

Primula kommer af latin og betyder ”den første”, og den lille forårsbebuder er da også en af de tidligste blomster i haven. I marts står de første i fuldt flor og fortsætter ind i april-maj, og i juni-juli tager de senere blomstrende primulaer over. Med kæmpeprimula, P. florindae, som blomstrer i juli-august, kan du forlænge primulasæsonen helt til september.

Herhjemme kendes primula også under navnet kodriver og er en gammel kending, som man længe har kunnet finde i haver og i naturen. Der findes fire vildtvoksende arter, hvoraf tre er almindeligt udbredt: Det er fladkravet kodriver, P. elatior, hulkravet kodriver, P. veris, og storblomstret kodriver, P. vulgaris. Den fjerde vildtvoksende art hedder melet kodriver, P. farinosa, men den er sjælden og fredet. Alle fire er forårsblomstrende og har den karakteristiske blomst med fem bægerblade og fem kronblade, hvis nederste del er vokset sammen til et rør, som ligner en slags krave for enden af blomsten.

Pasning og pleje af primula

Primula er flerårige urter, og slægten består af over ca. 550 arter, hvoraf hovedparten stammer fra Østasien. Omkring 100 arter vokser i Europa, og enkelte findes i Nordamerika, Sydamerika og Afrika. Typisk blomstrer de europæiske primulaer i marts/april/maj, mens de asiatiske spænder over en længere periode fra maj til september.

Ud over arterne er der et hav af hybrider, bl.a. de farverige europæiske krydsninger. Haveprimula dukker hvert forår op i havecentre og supermarkeder og kan både plantes i potter og direkte i haven. De er nemme at dyrke, trives i almindelig, næringsrig og veldrænet jord i fuld eller delvis sol og selvsår sig.

Haveprimula er krydsninger, hvor bl.a. de fire vildarter, som også vokser herhjemme, indgår. For overskuelighedens skyld opdeles de i to hovedtyper: Polyanthus-primula, som har en lang stængel med flere blomsterstilke øverst, og Primrose-primula, som er lav og pudedannende med blomster, der sidder enkeltvis på en kort stængel eller er helt uden stængel.

Til europæiske krydsninger hører også haveaurikler og engelske showaurikler, som er krydsninger mellem to vildtvoksende arter, ægte aurikel, P. auricula, og rosenaurikel, P. hirsuta. Krydsningerne er blevet forædlet gennem århundreder og for haveaurikels vedkommende også krydset med andre arter til det væld af forskellige hybrider, der findes i dag.

Haveaurikel trives fint i haver i halvskygge og sol i veldrænet lermuld. Det er bedst at plante showaurikel i potter, da det karakteristiske farinlag er en del af det famøse show, som navnet antyder, og det vil blive vasket væk af regn og blæst, hvis den vokser frit i haven. Den trives i næringsrig, velgødet jord og vandes nedefra. Showaurikel bruges ofte på udstillinger i England, og samlere har dem ofte stående i åbne hyldeskabe kaldet aurikelteatre.

Asiatisk primula

Hovedparten af de asiatiske primula-arter stammer fra Kina, Himalaya og Japan, og en del af dem er højere og har et helt andet udtryk end de europæiske – såsom den yndefulde måneskinprimula, P. alpicola, fra Himalaya og etageprimula med kranse af blomster op ad stilken, bl.a. kinesisk etageprimula, P. pulverulenta, og japansk primula, P. japonica, fra henholdsvis Kina og Japan.

Etageprimulaer findes i mange arter, sorter og krydsninger og kan blive meterhøje. Den højeste kæmpeprimula, P. florindae, kan blive helt op til 150 cm høj. Kinesiske og japanske etageprimulaer hører til de nemmeste at dyrke, men de må ikke tørre ud. De passer især godt ind i en frodig, naturpræget havestil.

Sieboldprimula, P. sieboldii, som er blevet forædlet siden 1600-tallet i Japan, er også nem at dyrke herhjemme. Den blomstrer i maj-juni, bliver ca. 20 cm høj, findes i hundredvis af sorter og forædles også i Europa.

Generelt trives primula i halvskygge/vandrende skygge i veldrænet, næringsrig jord – gerne sur jord, hvor du kommer blade eller grannåle i plantehullet. I vækstsæsonen foretrækker de fleste fugtig jord, dog kan der være forskel på, hvor fugtig eller sumpet jorden må være, og nogle trives bedre i sandet jord i alpine bede. Om vinteren må jorden til gengæld ikke blive for våd, da planterne så kan få råd. Sørger du for at give primulaerne et lag næringsrig kompost hvert år og dele dem, når planten bliver for tæt i midten og blomstringen aftager, er det rigtig nemme planter at dyrke i haven.

Køb af primula

Der findes en del specialiserede primulakredse, hvor det er muligt at skaffe et bredt udvalg af primulaer. Du kan finde Dansk Primula Klub her, og Barnhaven her.

Formering af primula

Har du primula i haven, kan du let gøre én til flere. Det kan gøres både ved frøsåning og deling. Læs bare herunder:

Frøsåning af primula

Høst primulafrøene, mens de er grønne, og så dem med det samme, eller opbevar dem køligt i en lukket beholder i køleskabet, indtil du planter dem ud – ellers mister de hurtigt spireevnen. Hvis du opbevarer frøene køligt, kan de holde i flere år.

Nogle primulafrø sås om foråret, mens andre skal sås om vinteren, fordi de har brug for en kuldeperiode, før de kan spire.

Så frøene i potter eller bakker i ugødet såjord tilsat lidt grus eller lecakugler. Dæk dem med et tyndt lag grus eller lecakugler for at holde jorden fugtig og kølig. Frøene må ikke tørre ud eller udsættes for høj varme under spiring. Bedste spiretemperatur er 12-15°. Lavere temperaturer skader ikke frøene, men når temperaturen over 18°, ødelægges de. Sæt potterne udenfor, og dæk dem til, fx med en omvendt såbakke, så du beskytter frøene. Når de nye planter har fået fire blade, er rødderne veletablerede, og de kan prikles ud i priklejord. Frø af F1-hybrider egner sig ikke til frøformering, da de nye planter vil komme til at se anderledes ud end moderplanterne.

Deling af primula

Vil du dele dine primulaer, er det bedste tidspunkt at gøre det efter blomstringen. Grav hele planten op, og del forsigtigt planten i flere mindre af slagsen. Når du har delt planterne, skal du sørge for at holde jorden fugtig, indtil planterne har etableret sig.

Nemme primulaer

Vi har samlet vores favorit primulaer, de nemme af dem og samlet dem i boksene herunder.

EUROPÆISKE PRIMULAER

• Fladkravet kodriver, P. elatior.
• Hulkravet kodriver, P. veris.
• Kugleprimula, P. denticulata.
• Haveprimula, P. polyanthus og P. acaulis.
• Haveaurikel/showaurikel, P. x pubescens.
• Rosenprimula, P. rosea.
• Storblomstret kodriver, P. vulgaris.

ASIATISKE PRIMULAER

• Kinesisk etageprimula, P. pulverulenta.
• Rød etageprimula, P. beesiana.
• Japansk primula, P. japonica (etageprimula).
• Måneskinprimula, P. alpicola.
• Kæmpeprimula, P. florindae.
• Sieboldprimula, P. sieboldii.

Læs også: 5 tips til at få hyacinter til at holde længere

En stor primulafamilie

Primula kaldes også kodriver, og den art, man kan købe i butikkerne i januar, er typisk storblomstret kodriver, Primula vulgaris. Den har større blomster end fx den gule hulkravet kodriver, Primula veris, og fås i flere farver.

Botanisk er primula ud af en kæmpe familie på ca. 600 arter, der bl.a. omfatter kugleprimula, rosenprimula og haveaurikler. De blomster fra marts/april og nogle så sent som til september, og så er de nemme at have med at gøre.

Primulaer er velegnet til små haver, gamle haver med skygge, alle former for bede og krukker og altankasser. De er også velegnede til at plante sammen med andre plantearter, og du kan have primulaer i blomst det meste af havesæsonen. De fleste primulaer er desuden flerårige, så har du først plantet dem i haven, kan du have glæde af dem længe.

Se også: De bedste tips til afskårne blomster

Fra stue til have: Sådan gør du

De primulaer, vi kan købe i supermarkedet, skal mest betragtes som en engangsfornøjelse, da de sjældent kan klare at komme ud efter at have stået inde i varmen. Med lidt held kan det lade sig gøre, men det kræver, at du stiller dem køligt og meget lyst efter afblomstring, og at du passer dem meget omhyggeligt med vand – hverken for lidt eller for meget. Når vejret begynder at blive godt i løbet af foråret, kan du plante dem ud.

Primulaer er lette nok at så selv, men for at frøene vil spire, kræver det, at de udsættes for en kuldeperiode. Det letteste er at så frøene i vintermånederne (december-marts) og lade dem stå ude, så de udsættes for de naturlige temperatursvingninger, der er i denne periode.

Du kan også stille dem i køleskabet efter såning i nogle uger. Drys frøene tyndt ud oven på fugtig så- og priklemuld, men dæk dem ikke. Jorden må ikke tørre ud i hele spireperioden, så det letteste er at lade dem stå frit fremme ude i haven, evt. dækket med fiberdug, så slagregn, blæst og fugle ikke kan komme til dem. Når frøene er spiret, og de har fået et-to blivende bladpar, skal de prikles over i hver sin potte og stå, indtil de kan plantes ud til foråret.

Prøv også: Guide til grønne potteplanter

Se, hvordan du kan bruge de smukke primulaer i indretningen: