Denne opskrift kræver, at du har en juicemaskine. Husk at skrælle ingredienserne, inden du juicer, for du kan bruge pulpen i lækre boller. Skrællerne smider du naturligvis på kompostbunken. Hvis du ikke har en kompostbunke, kan du presse skrællerne ned i juicen, så intet går til spilde.
Er du vild med friskpresset juice? Brug det i en sød og cremet rødbedelatte!
Det skal du bruge til friskpresset juice med gulerod og æble:
- 1 kg gulerødder
- 3 cm ingefær
- 6 æbler
Sådan gør du:
- Skyl og skræl gulerødder, ingefær og æbler. Fjern også stilk og kernehus på æblerne.
- Pres saften til frisk juice, og tag pulpen ud af maskinen.
Vil du lave lækre boller af resterne? Se her, hvordan du gør:
Bag svampede, søde boller af pulpen - altså den del af grøntsagen eller frugten, som ikke bliver presset til juice. Pulpen ligger inde i juiceren, og det er synd at smide den ud, når den kan forvandles til hjemmebag.
Du skal bruge:
- 1 teskefuld loppefrøskaller
- 2 dl vand
- Pulp fra 1 kg gulerødder, 3 cm ingefær og 6 æbler
- 1 dl olie
- 2 dl mel (hvedemel,eller rismel og majsmel, hvis bollerne skal være glutenfri)
- 1 dl havregryn
- 2 tsk salt
- Evt chiafrø
Prøv også: Moderne øllebrød med vaniljecreme
Sådan gør du:
- Kog vandet, og rør det sammen med loppefrøskallerne. Lad blandingen trække et par minutter, til den bliver til en klistret masse.
- Bland massen med pulp, olie, mel, havregryn og salt, og rør sammen.
- Form bollerne, og sæt dem på en bageplade. Bag i ovnen ca. 25 minutter, til bollerne er lysebrune på undersiden.
Tip: Du kan sagtens bruge pulpen fra andre juicer som fx rødbedejuice eller æblejuice.
Er du haveejer? Få 5 gode grunde til at beskære dine planter!