Frugter & Bær

Sådan dyrker du hyldebær

AF: af Anna Hedegaard
12.08.2010
Foto: Jakob Valling.
..og det skal du bruge dem til

Sådan dyrker du hyld
Hyld, Sambucus nigra, kan du både købe i potter og som barrodsplanter. Barrodsplanterne køber og planter du om efteråret, mens du kan plante hyld i potter hele året - efteråret er dog det optimale tidspunkt. Barrodsplanterne giver det bedste resultat, fordi rødderne ikke har været tvunget til at vokse i ring og derfor bedre kan forankre planten med det samme. Hyld trives de fleste steder, men giver det bedste udbytte, hvis de står i sol-halvskygge i en let fugtig god muldjord.

Hvis planten bliver for stor, kan du beskære den kraftigt uden problemer, idet den skyder villigt overalt på de resterende stammer.

Hyld findes i mange spændende og smukke varianter, men det er kun de storfrugtede hyld, som giver et godt udbytte.

Gode hyldesorter
'KORSØR': Storfrugtet.
'SAMPO': Storfrugtet.
'SAMYL': Storfrugtet.
'BLACK BEAUTY': Mørkerøde blade, lyserøde blomsterskærme, klaser med små bær. Meget dekorativ.
'LACINIATA': Fligede grønne blade, klaser med små bær. Meget dekorativ.

Brug dine hyldebær til sund morgenmad
Hyldebær og brombær indeholder meget C- og A-vitamin. Pep derfor din yoghurt op med hyldebær, brombær og lidt brun farin, og din krop vil elske dig.

Tip:
En nem måde at ribbe hyldebær på er ved at trække dem af stilken med en gaffel. De er ikke sarte, så bare gå til den. Så slipper du også for røde fingre bagefter.

Brug dine hyldebær til sund morgenmad
Hyldebær og brombær indeholder meget C- og A-vitamin. Pep derfor din yoghurt op med hyldebær, brombær og lidt brun farin, og din krop vil elske dig.

Sponsoreret indhold