Spagnum er blevet populær, fordi den har en række praktiske egenskaber: Den kan indeholde meget vand - uden at klaske sammen eller blive smattet og tung. Samtidig er den relativt let, hvilket er praktisk i forhold til transport, og den er billig at producere. Så hvorfor har flere og flere valgt at dyrke spagnumfrit? Bliv klogere her!
Læs også: Permahave - dyrk planter som gør nytte
Spagnum omtales tit blot som ”jord”, men består faktisk af vandsugende mos og er fremstillet af tørrede planter. Det vokser i højmoser, hvor vandmætningen og iltmanglen gør, at nedbrydningen af mosserne foregår ekstremt langsomt. Derfor bliver højmosens planter og mosser kun delvist nedbrudt, når de dør, og med tiden opbygges et lag af død vegetation, som hver ny generation af spagnum vokser direkte oven på. Spagnummen høstes ved, at man dræner mosen for vand, og herefter udgraver laget af tørv.
Det problematiske i at bruge spagnum er først og fremmest, at produktionen ødelægger de danske højmoser, som er smukke, enestående naturområder med et rigt plante- og dyreliv. Mange af de dyr, insekter og planter, som findes i højmoserne, er på den internationale rødliste over truede dyrearter. Når moserne drænes og efterfølgende udgraves, ødelægges økosystemet, og en naturgenopretning er praktisk taget umulig, da spagnummos vokser utroligt langsomt.
Et andet miljømæssigt problem er, at når en mose drænes for vand, kommer tørvens kulstoflager i kontakt med ilt, og dermed bliver der frigivet CO2 til atmosfæren, hvilket har en negativ klimapåvirkning
Se også: 5 hårdføre krydderurter til haven
Humusrigjord er jord, der har et højt humusindhold, som indebærer, at jorden er fyldt med næring og mineraler, der gør at planterne vokser bedre. Humus er nedbrudte organiske materialer, det vil sige døde planter, grene og rødder, der er blevet så nedbrudt, at det er blevet til en jordlignende masse.
Et godt tilskud af kompost får planterne til at trives i den spagnumfri jord.
I stedet for at købe spagnum i sækkevis, kan du lave din egen plantemuld, som kan bruges i potter og som priklejord. Fordelen ved at bruge denne form for voksemedie er, at den har en højere andel af mikroliv end spagnum, hvilket giver sundere planter - mens den organiske gødning fra komposten styrker dem med en kontinuerlig næringstilførsel.
Når du bruger spagnumfri jord skal du være opmærksom på ikke at overvande sine potter, idet dette voksemedie ikke suger nær så meget vand som spagnum.
Pottemulden er sammensat af tre komponenter:
Du skal desuden bruge noget til at si blandingen med, så den bliver ensartet uden større, grove stykker kompost, kviste eller sten. Komposten gør, ligesom gruset, jorden mere luftig og giver desuden blandingen et tilskud af næringsstoffer, som frigives over lang tid.
Sådan blander du pottemulden:
FÅ FLERE TIPS OG TRICKS TIL DIT GRØNNE HAVELIV MED ALT OM HAVEN