Sådan anlægger du en byhave

Flere og flere danskere flytter fra land til by på grund af arbejde og et ønske om at bo tæt på by- og kulturliv. Men bevægelsen væk fra natur og egen have fører ofte til en higen efter grønne omgivelser og muligheden for at dyrke selv. Har man ikke en altan, koloni- eller nyttehave, er mulighederne begrænsede.

Men det er der heldigvis råd for! Rundtomkring i landet skyder flere og flere byhaver op, hvor man har mulighed for at blive en del af fællesskabet. Og findes der ikke en byhave i ens egen by, er det ofte ikke så svært at få lov til at anlægge en og komme i gang med at dyrke. Det kræver bare lidt forarbejde. Her kan du læse, hvordan du selv kommer i gang med at anlægge en byhave.

Mere grøn inspiration: Lav din egen køkkenkompost

Byhaver - sådan kommer du i gang

Er I to eller flere, der vil starte en byhave, er det en god idé at stifte en forening, så der ikke er nogen, der hæfter for noget som enkeltpersoner. Hvis formålet er at dyrke afgrøder og blomster til eget forbrug, er der vide rammer for, hvor og hvad I kan dyrke.

Har I fundet et stykke jord, en tom byggeplads eller en anden offentlig plads, skal I have ejerens tilladelse til at dyrke jorden eller sætte plantekasser op. Ejeren kan fx være kommunen, et privat firma eller privatpersoner. Sørg for at lave en skriftlig aftale med udførlig dokumentation af anvendelse, varighed, betingelser, økonomi, vandforsyning eller andre delaftaler.

Få starthjælp fra sponsorer
Flere byhaver er startet med hjælp fra lokale sponsorer. Det kan være kommunen, en bygherre eller en lokal virksomhed eller fonde, som gerne vil støtte grønne initiativer. Lokale havecentre eller byggemarkeder har flere steder leveret jord eller pallerammer til byhaverne, og bl.a. i Odense og Kongens Have i København har drivhusfirmaer sponsoreret små drivhuse. Går man i samarbejde med en af byens institutioner (skoler, børnehaver eller plejehjem), kan man måske få lov til at benytte vand fra dem til havevanding. Det har nogle byhaveforeninger fået lov til.

Har du kun få kvadratmeter at dyrke på derhjemme? Se 12 smukke og spiselige planter, du kan dyrke på altanen

Dyrkning i byhaver

Hvad med forurening?
Jord inden for byzoner er som regel klassificeret som lettere forurenet. Det betyder ikke nødvendigvis, at der ikke kan dyrkes spiselige afgrøder. Tjek Miljøportalen, miljoeportal.dk, om grunden er registreret som forurenet. Vær opmærksom på, at ikke alle grunde er registreret, så få for en sikkerheds skyld taget en jordprøve.

Er grunden forurenet eller asfalteret, skal I dyrke spiselige afgrøder i plantekasser, der er hævet. Brug kun ren jord udefra til kasserne. Luftforureningen tæt på trafikerede veje i byer kan være to-fem gange højere end i parker og baggårde, så her kan man med fordel gøre byen grønnere og smukkere ved at dyrke fortovshaver med prydplanter og benytte mindre trafikerede pladser til dyrkning af afgrøder.

Højbede og plantekasser
Højbede, plantekasser og pallerammer kan købes færdige i byggemarkeder og mange steder på nettet. Vil I selv lave dem, skal I vælge byggematerialer, der ikke forurener jorden og dermed afgrøderne. Det er ikke tilladt at bruge gamle jernbanesveller, og det frarådes at bruge bildæk og trykimprægnerede brædder. Vær opmærksom på, at dyrkning i plantekasser kræver hyppigere vanding og gødning end dyrkning direkte i jorden. Vil I etablere selvvandende plantekasser, er der gode råd at hente på tagtomat.dk

Se også: Sådan laver du et hyggeligt uderum af genbrugsmaterialer

Sprøjtefri eller økologisk?
Beslutter jeres forening at etablere en bæredygtig, sprøjtefri byhave, er der gode råd at hente på Miljøstyrelsens hjemmeside, mst.dk., fx om, hvordan man bekæmper insekter og skadedyr med naturens egne midler.

Ønsker I at dyrke haven økologisk, er der mange gode hjemmesider med tips og råd, bl.a. i Landforeningen Praktisk Økologi, oekologi.dk, og på hjemmesiden giftfri-have.dk.

Dyrehold i byhaveforeninger
Hvis et par stykker i foreningen har lyst til at holde høns i byhaven, er der mange fordele. De leverer æg og underholdning til både børn og voksne, og i stedet for at smide det grønne køkkenaffald i containeren kan det genbruges som en del af hønsenes foder. De omsætter det til gødning, som genbruges til afgrøderne.

Honningbier er også en mulighed. De producerer honning og fremmer bestøvningen, så høsten forøges. Husk at tjekke, om din kommune tillader dyrehold inden for byzonen.