7 røde afgrøder til køkkenhaven

Det er fantastisk at kunne hente lækre afgrøder fra egen køkkenhave - men høsten behøver ikke altid kun at bestå af de samme vanlige kartofler og krydderurter år efter år. Få køkkenhaven til at se rødt med en blanding af nye og gamle farverige sorter. Vi har samlet 7 sprøde, røde afgrøder, der alle smager fantastisk og samtidig er nemme at dyrke.

7 røde afgrøder til køkkenhaven

Purpurkål
Purpurkål er en rød variant af grønkål. Den kan dyrkes de fleste steder, men de bedste planter fås på en næringsrig veldrænet jord, der ikke let tørrer ud. Så frøene direkte på friland i april-juni i ca. 1½ cm’s dybde. Planterne tyndes ud efterhånden, så de står med en afstand på 60-80 cm - alt efter hvor store og kraftige de er.

Brug godt med jorddække under planterne, så de har en konstant tilførsel af næringsstoffer gennem hele sommeren, og så jorden holder sig fugtig. Brug fx kompost, hestemøg eller champost. Vær opmærksom på, at der skal gå mindst fire år, før der dyrkes grønkål på det samme stykke jord for at undgå sygdomme. Grønkål angribes ofte af kålsommerfuglenes larver, men de røde sorter virker ikke så plaget af larverne som de grønne.

Mere inspiration til køkkenhaven: Dyrk køkkenhave på den nemme måde

Røde gulerødder
Gulerødder findes i overraskende mange farver, og de røde er utrolig smukke i farven! De dyrkes som alle andre gulerødder - dvs. sås direkte på friland fra begyndelsen af april og frem til juli. Løsn jorden godt i dybden, og dæk frøene med 1½-2 cm jord. Frøene er meget små og fine, så for ikke at så for tæt, kan det være en fordel at blande dem med sand. Gulerodsfrø har ikke så høj en spireprocent (50-60 %) og kan være længe om at spire, alt efter vejret.

Vær omhyggelig med at holde jorden fugtig under hele spiringen for at få det bedste resultat. For at slippe for gulerodsfluens larver i rødderne er det godt at dække gulerodsbedet med fiberdug eller bionet.

Så løbende gennem sommeren, så der altid er friske planter at høste af. Frøene skal du så i en løs jord og kun dække ganske let. Tryk jorden til med bagsiden af en rive. Når planterne er spiret, kan de tyndes ud efterhånden, så der til sidst er ca. 30 cm mellem planterne, der kan udvikle flotte hoveder eller vokse sig store og fyldige. Tynder du ikke ud, kan du høste salaten som baby leaves. Når du høster pluksalat, er det klogt kun at tage af bladrosetternes yderblade, så planten hele tiden udvikler nye blade inde i midten.

Jordbær
De søde, røde stenfrugter (ja, jordbær er botanisk set slet ikke et bær) skal plantes i en løs og muldrig jord i direkte sol. Planterne sætter du med 30-45 cm’s afstand og trykker dem fast i jorden, så rødderne får en god jordkontakt. Pas på ikke at dække hjerteskuddet med jord, da det vil standse væksten. Bedste plantetid for de engangsbærende sorter er i juli-august og for de remonterende sorter i september.

Sørg for at dække jorden mellem planterne for at holde på fugten i jorden, tilføre jorden organisk materiale, mildne temperaturforskelle og holde ukrudtet væk. Hø, halm eller visne blade er et godt og effektivt dækkemateriale og omsættes kun langsomt. Mens planterne blomstrer, og bærrene bliver udviklet, må de ikke mangle vand, men heller ikke overvandes, da det giver større risiko for gråskimmel.

Vand altid ned mellem planterne, så de ikke bliver våde. Jordbærplanter har brug for gødning, og med jorddækket får planterne langsomt tilført næring gennem hele sæsonen. Først efter bærsæsonen skal du tilføre kompost eller gødning, så planterne får lidt ekstra at leve af. Tilfører du gødning tidligere, vil planterne danne mange blade på bekostning af bærsætningen.

Vild med jordbær? Se her, hvordan du tager stiklinger fra dine jordbærplanter

Rød havemælde
Den ligner ikke umiddelbart en afgrøde, men rød havemælde, Atriplex hortensis, har en glimrende smag og kan derfor dyrkes som både pryd- og spiseplante. Den trives de fleste steder – både i sol og skygge og i god og knap så god jord. Til gengæld kræver planterne plads, da de let kan blive op til 1½ m høje.

Du kan så frøene fra det tidlige forår. Fordi frøene er lette og nemt fanges af vinden, er det bedst at så på en vindstille dag, hvis du vil have styr på, hvor de lander. Dæk dem kun ganske let med jord, og vand forsigtigt til bagefter, så jorden klistrer til frøene. Så snart de små planter har udviklet det første blivende bladpar, kan høsten begynde. Du kan høste, frem til planterne går i blomst. Herefter kan de smukke blomster og frøstande bruges i buketter. Lader du planterne smide frø, spirer de villigt til næste år. De flotte blade bruges ligesom spinat, både rå og tilberedt.