Haveindretning

8 fantastiske byhaver

AF: Tekst og
16.07.2018
foto: Jytte Boch.
Byhaver bliver populære i flere og flere af de større byer i Danmark. Vil du gerne besøge eller være en del af en allerede etableret byhave, er her 9 forslag.

I mange større byer i Danmark har indsjæle startet bæredygtige byhaver på offentlige pladser, i parker og på byggepladser med ønsket om at gøre byerne grønnere og dyrke fællesskabet på tværs af alder og kultur.

Udover de sociale fordele skaber byhaver samtidigt bedre miljø for insekter og nyttedyr i byen, kortere transportvej fra jord til bord, mindsker brug af emballage og dermed affald, og giver en renere by med mindre CO². Vi har samlet 9 fantastiske danske byhaver, du kan besøge eller blive en del af.

Byhave på Nørrebro

På toppen af Blågård Skole på Nørrebro i København har bybønder lavet en taghave på 250 m2, hvor der dyrkes frugt og grønt i plantekasser og tomater i drivhuset. Farverige biplanter sørger for at tiltrække nytteinsekter til bestøvningen, og haveaffaldet komposteres i små kompostspande, der er specielt indrettet til mindre altaner.

For at udnytte pladsen dyrkes der også i spande, der hænger på murene. Her er en fantastisk udsigt, og den grønne frodighed står i smuk kontrast til byens tage og kirketårne. Der er også et indendørs opholdsrum til fællesaktiviteter. Byhaven blev startet i 2011, hvor foreningen fik 75.000 kr. af Nørrebro Lokaludvalg til opstarten. Man skal være medlem af foreningen for at kunne besøge haven, da skolen er låst, men foreningen laver jævnligt events på gadeplan.

Hold øje med events, og følg med i livet på taghaven på Instagram: @dyrknoerrebro.

Mere grøn inspiration: Kom med indenfor i en økohave i evig forandring

Se flere skønne byhaver i galleriet:

7 fantastiske danske byhaver

Sponsoreret indhold