Guide til gode vandvaner i haven

Vand er fuldstændig afgørende for enhver plantes overlevelse. Det sørger nemlig for, at planten kan holde sin saftspænding, og fungerer som opløsnings- og transportmiddel for næringsstoffer. Størstedelen af det vand, planten optager, fordamper gennem bladene. Fordampningen er plantens måde at regulere sin temperatur på, og den sikrer, at den energi, som planten modtager fra solen, ikke overopheder plantevævet.

Se også: Opbinding og støtte til havens klatreplanter

Det nemmeste og mest miljøvenlige er at lade planterne klare sig med det vand, der kommer fra himlen. Men indimellem kan det være nødvendigt at give naturen en hjælpende hånd. Vi har samlet 5 gode tips til at svinge vandslangen smart.

1. God grundvanding frem for konstant sjatvanding

Rigtig vanding handler først og fremmest om rettidig omhu, og det er sjældent nødvendigt at vande et veletableret træ, en gammel busk eller et staudebed med robuste planter. Også de fleste græsser klarer sig fint med regn og dug. Grøntsager, sommerblomster og roser er mere vandkrævende og tåler dårligt at tørre ud. Det samme gælder for krukkeplanter og alle nyplantede planter, der ikke har nået at etablere sig med et rodnet, der søger godt ned i jorden og henter den væde, de har brug for.

Når du vander, så sørg for at vande godt igennem og helst med en blød stråle, der ikke pisker jord op på bladene og trykker jorden sammen. En god grundvanding får plantens rødder til at søge endnu dybere ned i jorden, hvilket gør planten mere hårdfør og sikrer en solid forankring.

Sjatvanding derimod kan gøre ondt værre, fordi det vil få rødderne til at søge op og brede sig ud i de øverste jordlag, og det gør planten mere sårbar på længere sigt. Det bedste tidspunkt at vande på er om morgenen eller om aftenen. Hvis du vander i dagtimerne på en varm sommerdag, fordamper op til 20 procent af vandet med det samme, og du risikerer, at dine planter får et kuldechok, og at solen bager den våde jord til en hård skorpe. Hvis du alligevel vander i solskin, så vær ekstra omhyggelig med at vande ned i jorden og ikke på bladene. Vanddråberne vil fungere som brændeglas og svide bladene, så de bliver gule og skadede.

Flere grønne tips: Guide til spagnumfri have

2. Dryp for dryp

Drypvanding, hvor vandet siver lige så stille ned i jorden i stedet for at samle sig i pytter eller fordampe, før det når ned til rødderne, er den mest effektive vandingsmetode og kan give en vandbesparelse på op til 50 procent.

En drypslange med små huller, hvorigennem vandet langsomt siver ud og optages i jorden, er genial, hvis det drejer sig om et langt stykke nyplantet hæk, og du kan også sagtens sno slangen lidt rundt i fx et rosenbed. En sort slange er næsten usynlig i bedet, og hvis du kun bruger den et enkelt sted, kan du lade den ligge mellem vandingerne. Slangerne fås i almindelige standardmål, færdige med studs og åbne-lukke-mekanisme, men hvis du skal bruge mere end fx 10 m, er det billigere at købe slangen i metermål og selv montere enderne.

TIP: Til enkeltstående planter er det nemt at lave sit eget drypvandingssystem af en gammel spand med et par huller i bunden. Sæt spanden tæt ved planten, fyld op med vand, og lad det sive ganske langsomt ned i jorden. En nyplantet rose kan sagtens tage to-tre spande vand. Derefter kan den til gengæld klare sig selv i rigtig lang tid.

3. Førstehjælp til slappe planter

Det første tegn på, at en plante mangler vand, er, at den virker lidt slap. Siden vil bladene begynde at hænge eller rulle sig sammen, og planten vil først smide de udsprungne blomster og siden bladene, og til sidst vil også knopperne tørre ind. Man plejer at sige, at det er for sent at vande, når bladene begynder at hænge. Men prøv alligevel. Nogle gange kan du være heldig at redde en slap rose med en ordentlig grundvanding om aftenen. Næste morgen har den ikke alene rejst sig, den har også trukket vand helt ud i kronbladene, så de halvvisne blomster atter er strunke, saftige og fulde af duft.

Vær dog opmærksom på, at udtørring virkelig er noget, der stresser planten og tærer på dens kræfter. En plante, der mangler vand (og dermed også næring), vil være langt mere udsat for angreb af sygdomme og skadedyr, og faktisk er rettidig vanding en af de bedste forebyggende kure mod fx bladlus og svampesygdommen rosenrust.

4. Vanding af krukker

Det eneste, der virkelig ikke må mangle i en krukkehave, er vand, og i løbet af en 
sæson kan det blive til mange liter. Hvis du ikke har mulighed for at vande regelmæssigt, kan du derfor lige så godt opgive drømmen om en frodig krukkehave.

En plante i en krukke har ikke mulighed for at sende sine rødder ud i jorden for at finde ekstra vand og næring. Samtidig har den en ekstra stor fordampning, fordi solen også opvarmer selve krukken, og endelig står de fleste potter frit og ofte hævet over jorden. Derfor vil blæsten være med til at øge fordampningen yderligere.

Selv i perioder med meget regn kan planterne have behov for vanding. I en tætplantet krukke kan jorden nemlig sagtens være knastør efter et regnskyl, fordi bladene virker som en paraply, der leder vandet væk fra potten. Også planter, der står under et udhæng eller tæt op ad en mur, har brug for ekstra meget vanding.
Om sommeren skal du derfor vande mindst hver anden dag for at holde planterne friske. Resten af året er det nok med en gang om ugen.

Måske du også vil kunne lide: 12 nemme tips til en bæredygtig have

5. Vand med regnvand

En familie bruger i gennemsnit for ca. 8.000 kr. vand om året, og hvis du i stedet for at vande med vandhanevand bruger vand, som du selv har opsamlet i en regntønde, kan du typisk spare 500-1.000 kr. om året på vandregningen. Opsamling af regnvand er således godt både for planterne, miljøet og din pengepung.

En plastiktønde med taphane og låg fås i byggemarkedet til under 500 kr., og hvis du sætter den i forbindelse med et nedløbsrør ved huset eller drivhuset, vil den hurtigt blive fyldt op (10 mm regn på tagarealet på et 100 m2 hus giver fx 1.000 l). Regnvand er perfekt til de fleste planter og er mindre kalkholdigt end drikkevand fra hanen. Men vær opmærksom på, at der kan være bakterier i vandet, fx fra fugleklatter. Undgå derfor at vande med regnvand direkte på spiselige afgrøder som jordbær, salat eller andre grøntsager, som spises rå. Grøntsager, som efterfølgende skal koges, kan sagtens vandes med regnvand.