Blomsterne på kastanjetræet springer ud sidst i maj efter løvspring. De sidder i store oprette pyramideformede stande på op til 30 cm og kan ses på lang afstand. Blomsterne er oftest enten hvide eller lyserøde med gule pletter og kan tæt på virke helt orkidéagtige.
Den almindelige hestekastanje, Aesculus hippocastanum, bliver op til 30 x 15 m, og vokser cirka ½ m i højden om året. Træet har hvide blomsterstande, og inden knopperne springer ud, bliver de klistrede og glinsende.
Den latinske betegnelse for den røde hestekastanje er Aesculus x carnea. Den bliver omtrent 20 x 10 meter og har rødlige blomsterstande Træet vokser cirka 25 cm i højden om året, og knopperne er matte og klistrer ikke. Kastanjerne bliver mindre end hos almindelig hestekastanje, og kapslerne er næsten uden pigge.
Buskhestekastanjen, også kaldt Aesculus parviflora, bliver til en stor busk på 3 x 6 meter, og vokser cirka 15 x 30 cm om året. Busken har hvide blomsterstande. Bladene er i starten bronzefarvede, men bliver senere lysegrønne og til sidst lysende gule. Kastanjerne sidder i kapsler uden pigge.
'Memmingerii': Busk eller lille træ med hvidbrogede blade.
'Laciniata': Busk eller lille træ med stærkt fligede blade.
Aesculus neglecta: 'Erythroblastos': Busk eller lille træ med gule blomster.
Aesculus mutabelis: 'Harbisonii': Busk eller lille træ med mørkerøde blomster.
Aesculus mutabelis; 'Penduliflora': Busk eller lille træ med lethængende blomster i røde, orange og gule nuancer.
Vi har lavet en udførlig beskrivelse af spisekastanjetræer. Her finder du også viden om pasning og pleje af kastanjetræer generelt.