DIY & kreative ideer

DIY: Nemt og hurtigt ophæng til lyskæder i haven

AF: af Kenn Romer-Bruhn.
31.01.2019
Hæng lyskæder langs havestien, og gør haven hyggelig og indbydende i den mørke tid. Vi viser dig et rustikt og nemt ophæng, som er dekorativt og let at lave.

Når det er vådt og koldt, er haven ikke det rareste sted at opholde sig. Den mørke tid kan trykke humøret et par grader ned, så det er oplagt at sprede lidt lys og hygge i haven med en lyskæde eller to. Men det er ikke altid, at der er træer eller buske til at hænge dem op, hvor man gerne vil have dem. Dog kan du sagtens lyse haven op med fine kæder alligevel! Vores havemand, Kenn, har fundet en nem og hyggelig løsning til, hvordan du gør.

Nemt lyskæde-ophæng af trækæppe og skruer

Langs indgangen i Kenns have er der staudebede på hver side, og uden lys kan det derfor blive vanskeligt at færdes på stien efter mørkets frembrud. Det skulle fikses med lidt lys!

De populære lyskæder med lysstærke LED-pærer kan oplyse hele stien, og fordi netop denne del af haven er uden træer og buske, har Kenn i stedet sat lyskæderne fast på trækæppe. Kæppene er spidset til i den ene ende, så de er nemme at trykke i joden (inden der kommer frost), og fordeles jævnt langs indgangen. Se hvordan du gør i galleriet nederst i artiklen.

Se også: Skab magi i haven med lanterner, fakler og lyskæder

Sådan hænger du lyskæden nemt og hurtigt op:

  1. En skrue skrues i toppen af kæpppen, og fungerer herefter perfekt som holder for lyskæden.
  2. Kæden sættes på skruerne.
  3. De svungene lys mellem kæpppene ser virkelig hyggelige ud og lyser indgangen op med et spændende lysspil. De giver tiltrængt tilskudslys i vintermørket, som får humøret til igen at stige nogle grader.

Prøv også: Vinter: Forkæl fulgene med hjemmelavet fuglefoder

Se galleriet med trin for trin:

vinterbelysning

Sponsoreret indhold