Kompostormen omdanner dit haveaffald til muld, og regnormen graver gange, så din jord bliver let, luftig og får et godt dræn. Ormene er nogle af de nyttigste nyttedyr, vi finder i haven – og så kan det godt være, at de ikke er lige så attraktive at se på som f.eks. mariehønen.
Hvis du vil have flere orme som hjælpere i din have, så gælder det om at lave gode forhold for dem. Når du graver, støder du typisk på de to store arter, vi har herhjemme, som er lang orm og stor regnorm.
Du skal sørge for, at der er masser af føde til ormene. Lad så meget organisk materiale ligge på jorden som muligt. Det gælder afklip fra planter, nedfaldsfrugt og -blade. Når du hiver ukrudt, kan du f.eks. lade det ligge, hvor du hiver det op. Spred græsafklip i bede, under buske og træer og langs hækken. Hvis du har en græsplæne med bioklipfunktion, vil regnormene i plænen elske, at du bruger den.
Brug kompost som jorddække. Det gavner ikke bare ormene men også dine planter.
De store ormearter henter materialet på overfladen. I skumringen og om natten kommer de frem og trækker plantedele ned i deres gange. I foråret kan du kultivere alt, der ikke er forgået, ned i jorden til de mindre orm, der ikke selv henter materialet.
Det er også vigtigt at lade ormene få fred. Hvis du flittigt gennemgraver haven, kan du være sikker på at ormebestanden ikke trives. Regnormenes gange er for det meste permanente, og graver du, så ødelægger du deres levesteder. En skarp spade betyder desuden døden for en regnorm. Det er forkert, at en regnorm bliver til to, hvis du hakker den over. Kun den ene ende kan med møje og besvær overleve at blive hugget over. Det er enden med bæltet, der efter lang tid (måske) vil komme sig. Bagenden vil dø. Hvis du skal grave, og vil undgå at for mange orme går til, kan du bruge en greb.
Faktisk kan du, hvis du er rigtig god ved livet under jorden, få en gravefri have. Metoden kaldes også for no dig-metoden. Det er lidt forskelligt, hvordan no dig-entusiaster mener, at det skal gribes an, men fælles for dem alle er at du skal passe så godt på jorden, at nyttedyrene tager sig af resten. Hvis du sørger for gode forhold, så kvitterer regnormene med en løs, gennemgravet og god muld.
Det er altså ikke rigtigt, at regnorme kommer op af jorden, når det regner, fordi deres gange bliver oversvømmede. De ånder gennem huden, og de kan ånde i vand, hvis der er ilt nok tilstede. Regnen er ikke en trussel for dem, de ser faktisk regnen som en mulighed for at flytte sig til nye græsgange – over jorden kan de nemlig krybe hurtigere, end de kan grave.
Hvis du ser døde regnorm på stier og veje efter et regnvejr, er det ikke et udtryk for, at de alle er gået til. Langt de fleste nåede frem til destinationen, før de blev overrasket af solen.
Det er almindeligt at synes, at regnorme og kompostorme er synonymer, men faktisk så ser du sjældent regnorme i komposten. De der findes i kompostbeholderen, er nemlig en anden orm, nemlig lille brandorm, Eisenia foetida. Det er orme, der ikke graver sig ned i jorden, men i stedet opholder sig i det bløde øverste lag af organisk materiale i jorden, i komposten eller på møddinger. Hvis ikke du kender nogen, du kan få nogle af, kan du købe kompostorme på nettet ligesom med mange andre nyttedyr. Sådan kan du kickstarte din kompostbeholder, hvis den synes at omsætte dit grønne affald lidt langsomt.
Du behøver faktisk ikke have nogen have for at holde egne orm. Det kan sagtens lade sig gøre at have en lille version af en kompostbeholder stående indendørs eller på altanen. Der findes mange sindrige opskrifter på nettet på DIY-worm bins, altså ormespande.
Du kan lave din egen ormegård af en beholder med låg. Beholderen skal være lystæt, da kompostormene ikke bryder sig om lys. Hvis du har din ormegård i et mørkt skab, kan du godt lave en ormegård i en beholder af klar plast.
Beholderen skal forsynes med lufthuller øverst i låget. Brug en boremaskine.
Der skal også være huller i bunden, så kompostsaften kan løbe fra. Saften er en kraftgødning, du kan blande op med vand og give til dine planter. Eftersom saften løber ud, skal der naturligvis også være noget under din beholder, der kan opsamle væsken. Det kan være en anden beholder.
Smartest er det, hvis du har to ens baljer, der kan stables, så der er luft under den øverste af baljerne, den med huller. Så vil saften samle sig i bunden af den nederste balje. Flere opbevaringssystemer er lavet, så de kan stables.
Når du starter din ormegård, skal du fylde den med strimlede aviser. Aviserne skal være fugtige, brug evt. en forstøver. Læg også meget gerne noget kompost i, hvis du har, eller kan få fat på det – alternativt kan bruges lidt pottemuld til at give ormene et medie at starte i.
Ormene kan bestilles på nettet eller købes ved mange planteskoler. Genbrugspladser har også nogle steder kompostorme, og ofte kan du få dem gratis.
Tip: Når du lægger orme i din ormegård, så lad dem stå lyst det første døgn, så vil de søge ned i kompostmaterialet og ikke ud af beholderen.
Når gården er færdig, og ormene er lukket ud, kan du fodre dem med dit køkkenaffald. Det er levende dyr, og de skal behandles sådan, så sørg nu for at huske dem. Giv dem frisk køkkenaffald så tit det er nødvendigt, eller i hvert fald en gang om ugen.
Ormene kan godt forlade ormegården igennem luft- og drænhullerne, men gør det ikke, hvis de har det godt og får den mad de skal bruge.
Hvis ormene har det godt, vil de formere sig til et punkt, hvor du faktisk har for mange. Du kan starte en ny ormegård, eller give ormene væk, hvis du kender nogen, der sætter pris på orme – sikken værtindegave. Det kunne være en anden kompostinteresseret eller en lystfisker?