Anemonefamilien er repræsenteret i store dele af året lige fra det tidligste forår til hen sidst på efteråret. Høstanemonerne er repræsentanter i efteråret med deres blomstring, der begynder i sensommeren og holder et godt stykke ind i efteråret.
Når man taler om høstanemoner, er det oftest Anemone japonica, der er tale om - en art der efter sigende skulle stamme fra Japan. Også Anemone hupehensis, der skulle stamme fra Kina, bærer navnet høstanemone. De ligner hinanden til forveksling, men hupehensis er mindre i højde, vækst, blade og blomster. Her er det japonica, der er beskrevet.
Anemone japonica er en staude, der bliver op til en meter høj, og hver plante fylder 40-50 cm i bredden. Planten har dybe pælerødder, og vokser med krybende udløbere.
Bladene er mørkegrønne, langstilkede, let ovale og tredelte.
Blomsterne kommer i langstilkede klaser af blomster med gule støvdragere. Blomsterne er oftest op til 6 cm i diameter, og sorterne rummer alle nuancer i spektret mellem hvid og mørk rosa (enkelte helt over i rød). Hver blomst kan variere i farven, så de yderste kronblade er mørkere end de inderste.
Den blomstrer fra august til oktober.
Hele planten er giftig. Den figurerer ikke altid på lister over giftige planter, da der her ofte er fokus på de meget giftige planter.
Høstanemonen er en af de planter, der er mulig at plante i haver med børn, hvor man ønsker at tale med børnene om, at det ikke er alt, der er sikkert at putte i munden. Man bør dog alligevel holde øje med de mindste.
Høstanemone nyder sol og halvskygge, og normal, let fugtig eller sur jord. Den trives i god humusrig jord. Høstanemone har det svært med tung og dårligt drænet jord
Den er perfekt som skovbundsplante og i surbundsbedet.
Høstanemoner kan plantes både forår og efterår, men bedste resultat får du i foråret. Gør det en våd og overskyet dag. Sørg for, at der er god plads til rødderne, og at der bliver vandet både før og efter plantning.
Plant den sammen med andre, der breder sig, så de kan holde hinanden lidt i skak. Hvis du planter den sammen med mere bly planter, skal du være efter den, og sørge for at begrænse den.
Stænglerne er stive, så selvom høstanemonen kan ligne en af de stauder, der let vælter under vægten af deres egne blomster, så står den rank og flot af sig selv – planten kræver derfor ingen opbinding.
Planten er nem i den forstand, at den let tilpasser sig, hvis du vil begrænse den, eller lade den brede sig. Den kan være lidt svær at få til at etablere sig, når den plantes som helt ung plante fra planteskolen, men når først den har fået godt fat, så kræver den ikke det store.
Marker planternes voksested med en lille pind. Høstanemoner er lidt længe om at komme i gang i foråret, så det er let at komme til at luge dem væk, når de endelig begynder at vise blade.
Du kan dele dine høstanemoner både forår og efterår – ligesom med udplantningen får du bedst resultat i foråret. Høstanemonen er meget nøjsom i formeringen, da der ikke skal særligt meget af roden med for at den kan etablere sig det nye sted, men den er længe om at få fat, så vær tålmodig, og sørg for, at den ikke tørrer ud.
Nyplantede høstanemoner kan have brug for lidt hjælp over vinteren. Dæk dem til med nedfaldsblade og gran den første vinter.
Høstanemonen er med til at gøre anemonefamilien markant ind i vinteren også. De afblomstrede blomsterstande har ganske fine skikkelser, når de er rimet til. De danner frøuld og står som totter på tørre stilke, der skaber struktur og højde i staudebedet, selv når alt andet er klasket sammen.
Blomster og knopper er smukke alene i en vase og fungerer godt i buketter. Blomsten holder ikke så længe, men afløses af de øvrige knopper. De stive stængler gør den let at arbejde med.