DIY-projekter

DIY: En bænk af flettet kernelæder

AF: af Pernille Albers
18.10.2019
Foto: Nick Degn.
Lad en bænk af flettet kernelæder være med til at skabe en hyggelig stemning i hjemmet. Vi viser, hvordan du selv kan lave bænken!

Skab en skøn afslapningskrog i stuen med en hjemmelavet bænk. Bænkens sæde er flettet af lyst kernelæder, som er taknemmeligt at arbejde med, og som kun bliver smukkere med tiden.

Det skal du bruge til din bænk

  • 2 Ivar-reolgavle fra Ikea
  • Skruer
  • tykke lægter
  • kernelæderstrimler af 4 cm's tykkelse
  • Hæfteklammepistol

sådan laver du en bænk af flettet kernelæder

  1. Skær det øverste af reolgavlene, og brug dem som endestykker på bænken.
  2. Skru lægter på gavlene. 2 tværgående lægter på toppen og 2 på midten, så de 2 reolgavle bliver forvandlet til en bænk.
  3. Hæft alle kernelæderstrimlerne fast på undersiden af den
    tværgående lægte på endestykket med en hæfteklammepistol.
  4. Gentag samme proces på den ene langside.
  5. Flet 2-3 strimler ad gangen, og fæst dem på den anden langside, efterhånden som de er flettet.

TIP: Er du ikke til læder, kan du i stedet bruge papirgarn til sæder på din bænk. Det kræver gode håndkræfter at spænde, så øv dig evt. på et almindeligt stolsæde inden.

Bind først papirgarnet fast på undersiden, og bind så rundt og rundt. Afslut med en knude på undersiden, når du har den ønskede bredde. Fæstn igen papirsnoren, og vikl den modsatte vej.

Sponsoreret indhold