En af de mange kvaliteter ved vintergækker er, at de er lette at dyrke, da de stort set passer sig selv. De trives næsten på alle jordtyper, men foretrækker en veldrænet, næringsrig havejord, der ikke tørrer for meget ud i løbet af sommeren.
Planterne kan både stå i sol og skygge. Hvis du køber løg, er det bedst at købe dem, når de kommer i butikkerne i september og sætte dem i jorden med det samme, da de kan være følsomme over for udtørring. Læg dem i seks til otte centimeters dybde og med tre-fem centimeter imellem løgene. Hvis de står et sted, hvor de trives, vil de på få år sprede sig i haven og dække et større areal.
Vintergækkens blomst består af tre store ydre kronblade (blosterblade) og tre mindre indre kronblade, der danner et bæger. De grønne aftegninger på de indre kronblade er duftmærker, der tiltrækker de insekter, som er vigtige for bestøvningen. De grønne aftegninger er også vigtige for arts- og sortsbestemmelsen. Frøene sidder i frøkapsler, og når de er modne, ynder myrerne at samle dem. Derfor kan vintergækker spredes rigtig langt fra deres oprindelige vokseplads.
Vil du gerne pynte dit hjem med bl.a. vintergækker, men mangler inspiration? Så klik her.
Vintergækker er ikke bare vintergækker, for slægten Galanthus omfatter 19 arter. Den mest almindelige art er vintergækken, Galanthus nivalis, og derudover tyrkisk vintergæk, Galanthus elwesü, samt russisk vintergæk, Galanthus plicatus. I hver art findes flere forskellige sorter. Blomsterne kan være enkle, dobbelte, med store og små blomsterhoveder og fra helt hvide til næsten grønne. Hvis du ikke kan finde de mere særprægede arter i din lokale planteskole eller i en dansk webbutik, kan du ofte købe dem i udenlandske webbutikker. Alternativt kan du tage til plantebyttedag rundtomkring og håbe, du er heldig.
Hvis vintergækkernes voksested er for vådt, kan planterne desværre let få gråskimmel, Botrytis. Sygdommen opdager du typisk sidst på vinteren, ved at vintergækkerne kun stikker lidt op af jorden, og ser du nærmere efter, kan du se en musegrå skimmelbelægning omkring blade og stilke. Her er der ikke andet at gøre end at grave løgene op, smide dem ud (ikke på kompostbunken, for så kan svampen sprede sig) og plante vintergækker et andet sted i haven, hvor der er mindre fugtigt.
Vintergækker formerer sig både ved at sætte frø og ved at danne sideløg. Når de har stået i mange år og dannet tætte klynger, kan det gå ud over blomstringen, da hvert løg ikke har plads til at kunne blive stort nok til at udvikle en blomst. Grav derfor klumpen op, og fordel løgene ud i nye bede og nye dele af haven. Det bedste tidspunkt at dele og udplante vintergækker på er lige efter blomstringen. Har en gruppe vintergækker stået i haven i en årrække, kan løgene sidde i flere etager oven på hinanden. En enkelt blok kan indeholde rigtig mange løg, så du kan nemt tage et eller flere løg og plante dem ud enkeltvis eller i grupper. De nye udplantede løg danner igen nye sideløg, så i løbet af nogle år kan du få dækket hele blomsterbedet med vintergækker.
Har du flere sorter, der står tæt i haven, kan du være heldig, at de forskellige sorter er krydset og har dannet nye sorter ved frøformering. En frøformeret plante blomstrer som regel det tredje eller fjerde år.
TIP: Ved at stille en masse vintergækker i potter og vaser sammen med en enkelt persisk skilla eller stedmoderblomst, kan du skabe et eventyrligt vinterlandskab, fx ved din indgangsdør eller helt inde i stuen.