Korrekt opbevaring af mad - sådan undgår du bakterier

Opbevaring af mad rejser mange spørgsmål i dagligdagen om emballage og holdbarhed.

Må man stille en halvtom dåse med torskerogn i køleskabet? Skal frugt opbevares ved stuetemperatur? Og hvor lang tid kan lasagnen fra i forgårs egentlig holde sig?

De fleste kender disse spørgsmål, men her kommer de rigtige svar.

Sådan undgår du bakterier

Ved at organisere dit køleskab efter nogle få grundprincipper kan du undgå spredning af fødevarebakterier.

Opbevaring af forskellige råvarer

Først og fremmest er det vigtigt at holde de forskellige råvarer adskilt under opbevaringen i køleskabet. Det er især grøntsager og kød, der skal holdes adskilt fra pålægsprodukter, som jo indtages uden yderligere varmebehandling. Man kan blive syg, hvis de spiseklare fødevarer er blevet forurenet af de rå fødevareprodukter.

Opbevaring af mad i grøntsagsskuffe

Derfor anbefales det, at grøntsager opbevares i en grøntsagsskuffe, så de ikke "forurener" andre råvarer med jordbakterier. Optøning eller blot opbevaring af kød bør foregå, så kødet ikke rører ved andre råvarer, eller der drypper kødsaft på dem. Dette sikres bedst ved at lægge kødet til optøning i en skål eller et fad.

Desuden er det en god idé at rydde op i køleskabet en gang om ugen og gøre det rent jævnligt. Det er yderligere vigtigt at kontrollere, at køleskabets temperatur ikke overstiger 5°.

Opbevaring af mad i fryser

Ingen madvarer bør ligge i fryseren i over et år. Maden bliver ikke decideret sundhedsfarlig, men kvaliteten forringes efterhånden, og fede madvarer harskner også under frysning. Derfor har fedt kød kortere holdbarhed end magert kød.

VÆLG DEN RIGTIGE EMBALLAGE

Hvis man skal have glæde af sine rester, er det vigtigt, at maden er dækket til, så den ikke afgiver smag og tørrer ind. Det giver et godt overblik over køleskabets værdifulde rester, hvis man investerer i et par gennemsigtige opbevaringsbokse.

Opbevaring af mad i skåle, fade og bøtter

De er lette at stable og gør det lettere at finde resterne igen. Har man ikke opbevaringsbokse, ryger resterne typisk i en skål med alufolie over. Men alufolie er meget miljøbelastende, og brugen bør derfor begrænses mest muligt. Kom i stedet resterne i en skål, og luk til med plastfilm, eller læg en tallerken over. Rester fra en steg kan man lægge på et fad eller komme i bøtte og dække til med låg eller film. Kartofler kan kommes i en skål og gemmes til brasekartofler næste dag. Det samme med en rest kogte ris - glimrende til stegte ris med grøntsager.

Tidligere var der problemer med plastfilm af pvc, fordi skadelige stoffer kunne vandre over i maden. Men der sælges ikke længere plastfilm med pvc til husholdningsbrug i Danmark.

Opbevaring af mad - brug fryseren

Varm kun resterne op en gang - det gælder også fx leverpostej og frikadeller. Pak resterne ned i en frysepose, og kom den i fryseren, hvis du ved, at du ikke får spist resterne inden for det næste døgns tid. Der er tre måneders holdbarhed i fryseren.

• Vælg glas frem for plastik, hvor du kan. Glas afgiver færre stoffer end plastik.
• Brug kun emballage til det, det er beregnet til.
• Kom kun varm mad i plastikbeholdere, der er lavet til formålet.
• Genbrug den originale emballage, hvis du kan.
• Undgå alufolie både i madlavning og til opbevaring.
• Brug svanemærket madpapir.
• Pak kød, der er pakket i modificeret atmosfære, om i en frysepose før frysning.

Det bør du ikke bruge til madvarer:

• Indkøbsposer.
• Affaldsposer.
• Returflasker af glas og plastik.

SÅDAN OPBEVARER DU MAD KORREKT

Helkonserves

Flåede tomater, makrel i tomat, torskerogn, tun, kikærter og majs på dåse. Helkonserves har som udgangspunkt en holdbarhed på et år, når den opbevares uåbnet ved 20°, men tit kan mange konservesprodukter holde meget længere - dette gælder især grøntkonserves.

Mad konserveret med olie

Glas med pesto, soltørrede tomater, tapenade. Uåbnede glas har lang holdbarhed ved stuetemperatur - ca. halvandet år. Når glasset er åbnet, skal det på køl, hvor holdbarheden er ca. fem dage.

Mad konserveret med eddike

Fx syltede rødbeder, agurker, asier m.m. Uåbnet kan de syltede fødevarer stå i et køkkenskab, hvor de kan holde sig i et-to år. Efter at glasset er åbnet, skal det i køleskab, hvor indholdet kan holde sig mindst et par måneder.

Halvkonserves

Fx marinerede sild, gaffelbidder. Halvkonserves er pasteuriserede produkter, der skal opbevares på køl, og som har en holdbarhed på ca. seks måneder - i uåbnet tilstand.

Brød

Franskbrød og rugbrød skal opbevares forskelligt. Alt hvede- og grovbrød har det bedst ved stuetemperatur eller i fryser, men ikke i køleskab. Hvedebrød bliver hurtigt tørt og hårdt og kommer til at smage "gammelt" af at ligge i køleskab, fordi stivelsen i hvedemel danner krystaller ved en temperatur på 5°. Hvedebrød og grovbrød holder sig bedst i en lukket plastikpose eller i en brødkasse ved stuetemperatur. Rugbrød tåler bedre et ophold i køleskabet end hvedebrød. Knækbrød, kiks og lign. kan holde sig i månedsvis, hvis de opbevares tørt og ved stuetemperatur.

Mælkeprodukter

Almindelig pasteuriseret mælk og fløde, der kommer lige fra mejeriet, har en holdbarhed på ca. syv dage ved opbevaring i køleskab i uåbnet emballage. UHT-behandlet (ultrahøj temperatur) mælk og mælkeprodukter har en holdbarhed på flere måneder, så længe de er uåbnede. Efter åbning er holdbarheden kun tre-fire dage. Syrnede mælkeprodukter har længere holdbarhed end almindelig mælk. Tykmælk, acidophilusmælk, fx A38, har ca. 10 dages holdbarhed i uåbnet emballage i køleskab.

Fisk

Rå fisk, fiskefars og torskerogn har meget kort holdbarhed og skal anvendes samme dag, det er købt. Røget fisk (fx laks) kan holde sig i fire dage, når emballagen er brudt. Røget fisk (fx laks) kan holde sig i fire dage, når emballagen er brudt. For gravet laks er det en-to dage. Åbne dåser med makrel, tun, kippers eller torskerogn skal bruges inden for to dage. Muslinger, kaviar og rejer er noget af det mest fordærvelige og skal spises fra dag til dag.

Kød, æg og pålæg

Jo mere findelt kødet er, jo kortere er holdbarheden - dvs. at en hel steg har længere holdbarhed end koteletter. Bøffer, koteletter og fersk fjerkræ I køleskab kan bøffer, koteletter og fersk fjerkræ holde to-tre dage, en rå steg i tre-fire dage, hakket kød, fars og indmad i en-to dage og stegt kød (fx en culottesteg) tre-fire dage. Hakket kød pakket har en holdbarhed på ca. syv dage ved 5°. Når du har åbnet pakken, skal kødet anvendes samme dag eller pakkes i ny emballage og fryses.

Pølser og andre viktualievarer, der ikke er vakuumpakkede eller pakket i modificeret atmosfære, kan holde nogle dage i køleskab. Æg kan holde tre-fire uger i køleskab. Afskåret magert pålæg kan holde sig to-fire dage, efter at pakken er åbnet - gør det evt. til en vane at notere datoen for åbning på pakkerne med kødpålæg.

Grøntsager og frugt

Et problem, man ofte støder på, når man har købt frugt og grøntsager, er, hvilke man med fordel kan lægge i køleskabet, og hvilke der er bedst at have liggende i kurven på køkkenbordet. De grøntsager, der dyrkes her i landet, får en længere holdbarhed, hvis de opbevares køligt og mørkt og frostsikret - fx i garagen, skuret eller i køleskabets grøntsagsskuffe.

Eksempler på grøntsager, der skal opbevares på køl: Kartofler, alle typer kål, alle typer rodfrugter, bladselleri, svampe, asparges, peberfrugt, aubergine, salat, porre, spinat. Urensede grøntsager bør altid opbevares adskilt fra andre fødevarer, da de kan forurene maden med jordbakterier.

Urensede grøntsager bør altid opbevares adskilt fra andre fødevarer, da de kan forurene maden med jordbakterier.

Opbevaring af andre grøntsager

Agurker er meget kuldefølsomme og bør ikke opbevares ved temperaturer under 7°, da de risikerer at få kuldeskader. De holder sig bedst, hvis de er pakket ind. Læg dem nederst i grøntsagsskuffen eller uden for køleskabet. Men ikke sammen med tomater, da tomater afgiver meget ætylen, som agurker er meget følsomme over for.

Løg rådner let, hvis de får fugt, så det bedste er at opbevare dem i en kurv eller skål uden for køleskabet. Tomater og avocado må ikke komme i køleskabet, da de så får køleskader (tomater får bløde punkter, der nemt fører til råd, og avocadoer får brune streger i frugtkødet). Så de har begge bedst af at ligge ved stuetemperatur.

Frugt skal helst opbevares køligt, for så holder den sig frisk i længere tid. Dog skal mango og banan ikke opbevares på køl, da de nemt får køleskader. Rens sommerens frugthøst, sylt noget af den eller frys den ned. Frugt og frugtprodukter har en lang holdbarhed på 10-12 måneder i fryseren, så du kan få glæde af dine hjemmedyrkede frugter hele vinteren igennem.