Kvæder til store og små haver

Flere af de gode, gamle afgrøder får en renæssance rundtomkring i haverne. Kvæderne er en af dem. Træerne er små og perfekte i alle størrelser haver, og frugterne er overraskende store med en aromatisk duft og smag.

Kvædetræer har det botaniske navn Cydonia oblonga og tilhører rosenfamilien. Der findes både æble-, pære- og portugisisk kvæde, som kan være små træer eller store buske, der bliver omkring 2½-4 m høje. Dermed passer de perfekt ind i både store og mindre haver.

Guide: Pasning og pleje af kvædetræer

Kronen er tæt forgrenet og bliver mindst lige så bred som høj. Bladene er ovale eller hjerteformede og grønne og blanke på oversiden og hvidfiltede på undersiden. Flere af grenene gror vandret ud fra træet, og hvis de tynges til jorden af de tunge frugter, kan de slå rod og derfor brede sig over et større areal, hvis træet ikke holdes opstammet eller understøttes. Det gælder især sorten portugisisk kvæde, Cydonia oblonga ’Lusitanica’, der kan blive op til 10 m bred, hvis den får lov.

Frugten kaldes kvæder

Det er frugtens form, der afgør, om det er en æble- eller pærekvæde. Æblekvæder ligner æbler, og pære- og portugisiske kvæder er aflange og dråbeformede som pærer. Men der findes også former, der er en mellemting mellem æbler og pærer.

På visse kvædetræer kan man endda opleve, at det har frugter med både æble- og pæreformer. Frugterne kan blive store – især hos pærekvæderne – og på sorten ’Vranja’ kan hver frugt veje op til 600 g.

Beskæring af kvædetræer

Kvæder er nemme træer og behøver ikke beskæring, bortset fra fjernelse af døde eller knækkede grene. Skal træet beskæres, har det bedst af, at det sker i perioden fra midten af juli til midt i september, hvor det stadig er i vækst og kan lukke sårene med det samme.

Kvædetræer angribes sjældent af skadedyr eller sygdomme. De gødes i april ligesom æble- og pæretræer og gerne med langtidsvirkende gødning. Gød endelig ikke for meget, da det forårsager for hurtig vækst med svage grene til følge.

Læs også: Sådan laver du espalier til frugttræer.

Sådan formerer du et kvædetræ eller en kvædebusk

Har du eller en af naboerne et kvædetræ eller en kvædebusk i haven, kan du lave aflæggere. Bøj en lavtgående gren fra busken eller træet ned til jorden, og fastgør den med en bøjle, så den har kontakt til jorden. Dæk noget af grenen med jord, så den kan slå rod. Når roden får godt fat, kan grenen klippes fra moderplanten og graves op og genplantes, gerne et solrigt sted.

Sådan planter du et kvædetræ

Placér træet på en solrig plet i haven i læ. Kvædetræer kan gro i al slags havejord, selv om de foretrækker en humusrig, veldrænet jord.

Grav hullet cirka 30 cm dybere og 40 cm bredere end rodklumpen. Løsn jorden grundigt med en greb i bunden. Sørg for at sprede rødderne godt ud inden plantning, bryd evt. røddernes cirkelvækst ved at skære cirka 5 cm ind i rodklumpen fire steder fra top til bund.

Træet skal plantes i samme jordhøjde som jordoverfladen i potten eller rodklumpen. Fyld næsten op med jord, og vand grundigt. Når vandet er sunket ned, fylder du den sidste jord på og trykker det godt fast om stammen.

Vand jævnligt det første år, og hold jorden omkring stammen fri for græs og ukrudt de første par år. Brug helst ikke opbindingspæl, da det gør stammen svag. Træet har brug for at stå og svaje i vinden for at blive stærkt i veddet.

Kvæder historisk set

Kvæden er en ældgammel kulturplante fra Mellemøsten, der kan dateres helt tilbage til oldtiden og middelalderen, hvor den har været symbol på frugtbarhed. Kvæder har gennem tiderne været anvendt i folkemedicinen, bl.a. mod fordøjelsesbesvær, og ifølge overleveringer er kvæder ”stamfrugten” til de første marmelader.

Igennem flere hundrede år er kvæderne blevet dyrket her i landet, hvor de er blevet anvendt til gelé, kvædebrød og marmelade. Efter 2. verdenskrig forsvandt kvædetræerne dog næsten fra haverne, men heldigvis har de overlevet i gamle frugt- og præstegårdshaver. Med det øgede fokus på gode, gamle madtraditioner er det efterhånden også blevet muligt at finde kvæder på hylderne i de fleste velassorterede grøntbutikker og på torvemarkeder fra oktober-november til langt ind i januar-februar.

Hvad bruges kvæder til?

Æble- og pærekvæder har mange anvendelsesmuligheder og kan bruges i både det søde, salte og syrlige køkken. Selv om frugten er gul og moden fra oktober, er den sur og stenhård indeni, så den kan ikke spises direkte fra træet. Til gengæld bliver den blød og aromatisk ved kogning, stegning eller bagning.

Få opskrifter med kvæde her.

Kvæder har et meget højt indhold af C-vitamin og indeholder så meget pektin, at frugten stivner af sig selv ved kogning helt uden brug af andre stivelsesmidler.

Kvæde er flot og eksotisk året rundt

Kvædetræet er både til nytte og pynt, og det er et anderledes indslag i haven. Træet blomstrer fra sidst i maj, hvilket er et par uger senere end æble- og pæretræer. Det giver en mere stabil frugtsætning, da vejret som regel er lunere, og luften er fyldt med bier og andre nytteinsekter, der kan bestøve blomsterne.

Kvædeblomster.

Du kan have stor fornøjelse af de små træer i haven gennem hele sæsonen. Det er et smukt syn, når de 5-6 cm store, hvid-rosa blomster fylder hele træet, og når frugterne begynder at vise sig mellem bladene, er der igen nye oplevelser i form af små, lodne og dunede frugter med en overflade, der er blød som en hundehvalp.

I juli-august sker der ikke så meget med frugterne, men i starten af september kommer der fuld fart på. Frugterne vokser til anseelig størrelse, dunene begynder at falde af, og det grønne på frugterne ses. Når modningen er gået i gang, udvikler frugterne samtidig en skøn, aromatisk duft af Østens mystik. Og når kvæderne er helt modne fra midten eller slutningen af oktober, får de en dyb, citrongul farve.

De fleste kvædetræer har smukt, gult efterårsløv, og når træet skifter bark, får stammen en flot, spættet overflade, som især kan nydes om vinteren, når træet står uden blade.

Små og store Japankvæder

Japankvæder er en anden type kvæder, som nok er mere udbredt i haverne i vore dage end de store kvæder. Japankvæde og kvæde tilhører hver sin slægt inden for rosenfamilien. Der er skabt forskellige hybrider af japankvæderne, som er krydsninger mellem de forskellige arter.

Fælles for japankvæderne, Chaenomeles, er, at frugterne er meget mindre end hos kvæderne, Cydonia, og at frugterne efter manges mening også er mindre velsmagende. De kan dog sagtens høstes og spises.

Læs også: Få succes med æbler.

Lille japankvæde, Chaenomeles japonica

Lille japankvæde findes i mange forskellige sorter. De plantes primært som prydbuske på grund af deres farvestrålende blomstring om foråret og de dekorative, små, glinsende kvædefrugter, der kan sidde på busken, til frosten tager dem. Busken er meget hårdfør og har stikkende torne. Alt efter sorten og jordbundsforholdene bliver de op til 2 m høje og cirka 1½ m brede. Nogle af dem egner sig derfor godt som lave bunddækkeplanter. Busken blomstrer i cirka tre uger i det tidlige forår. Der findes sorter med teglrøde, rosa, mørkerøde og hvid-rosa blomster, og frugterne er oftest grønlige eller gullige med rødorange kind.

Stor japankvæde, Chaenomeles speciosa

Stor japankvæde bliver ikke større end lille japankvæde, men får lidt større frugter og kan derfor bruges til flere ting i madlavningen. Væksten er som lille japankvæde og varierer på samme måde alt efter sorten.

Gode kvædesorter til danske haver

Pærekvæder

• Cydonia oblonga ’Lusitanica’ – også kaldet portugisisk kvæde – mellemstore frugter.
• Cydonia oblonga ’Vranja’ – en gammel sort fra slutningen af 1800-tallet. Meget store frugter.

Æblekvæder

• Cydonia oblonga ’Lescovac’ – mellemstore, æbleformede frugter.
• Cydonia oblonga ’Konstantinopel’ – store, æbleformede frugter.
• Cydonia oblonga ’Ronda’ – mellemstore, æbleformede frugter.

Ananaskvæde - selvbestøvende

• Chaenomeles cathayensis – meget store, ovale frugter, der skal plukkes i oktober-november.

Lille japankvæde

• Chaenomeles japonica, ca. 100 cm høj med teglrøde blomster og små gule frugter.
• Chaenomeles japonica ’Cido’ – 75-100 cm høj med orangerøde blomster og små gule frugter.

Stor japankvæde

• Chaenomeles speciosa ’Eximia’ – cirka 2 m høj med dybt rosa til pink blomster og mindre gulgrønne frugter.
• Chaenomeles speciosa ’Rubra Grandiflora’ – cirka 2 m høj med mørkerøde blomster og gule frugter.
• Chaenomeles speciosa ’Umbilicata’ – 2-2½ m høj med mørk pink blomster og gulgrønne frugter.
• Chaenomeles speciosa ’Nivalis’ – 1½-2½ m høj med hvide blomster og gulgrønne frugter.

Japankvædehybrider (krydsninger)

• Chaenomeles x superba ’Pink Lady’ – cirka 1 m høj med rosa til pink blomster og små gule frugter.
• Chaenomeles x superba ’Nicoline’ – cirka 1 m høj med mørkerøde blomster og små frugter.
• Chaenomeles x superba ’Jet trail’ – cirka 1 m høj med hvide blomster.

Sjældne ananas-kvæder

Der findes også høje og lave buskkvæder. Ananaskvæden, Chaenomeles cathayensis, er en høj buskkvæde, der er selvbestøvende, og som tilhører rosenfamilien sammen med både æble- og pærekvæder, Cydonia oblonga, de lave japankvæder, Chaenomeles japonica, og de høje stor japankvæde, Chaeno-meles speciosa.

Ananaskvæden er et lille træ på 3-4 m med tætte grene, der er fyldt med stikkende torne, og brugt som hæk skal den nok holde dyr og ubudne gæster ude. Ananaskvæden får meget store og tunge frugter på op til 10-15 cm’s længde, og smagen er lidt sødere end hos trækvæderne. Frugtens form er oval, og den bliver gullig-grøn med rødorange kind på solsiden, når den modner. Den dufter af ananas og bolsjer, og en enkelt kvæde kan fylde stuen med den mest aromatiske duft. Ananaskvæder kan være svære at opdrive i Danmark, planter til salg fås pt. på fuglebjerggaard.dk.

Vil du læse mere op frugttræer, der er gode i den lille have, og på altan og terrasse? Sådan planter du æbletræer i krukker.