De fleste haveejere påskønner både den læ og det privatliv, som en god, tæt hæk kan give, og laurbærkirsebær (latin: prunus laurocerasus) med de kraftige, stedsegrønne blade er blevet et hit for mange.
Dens popularitet begyndte at vokse stødt i takt med at bambussen døde i midt 90’erne og i dag ser vi den som hæk i mange villakvarterer, men den fungerer også godt som rumdeler i haven – og nogle arter kan sågar opstammes til små, vintergrønne træer.
Er det vigtigt med en tæt hæk, og minder taks og thuja dig mest om kirkegårde – og er liguster simpelthen for almindeligt? Så er det værd at kigge på laurbærkirsebær som hæk.
Der er dog nogle ting, du skal være opmærksom på inden, du træffer din beslutning.
Selvom laurbærkirsebær er en særdeles hårdfør plante, så er den ikke glad for rigtig hård frost, der kan dræbe skud og blade, som ellers gerne skulle blive siddende i to til tre år.
Har du børn, er det også vigtigt lige at fortælle dem, at laurbærkirsebær faktisk er en giftig plante. Og her taler vi altså om alle dele af den. Både blade og særligt de frø, der sidder inde i plantens frugter, skal man holde sig fra – de indeholder blåsyre. Det betyder heldigvis også, at begge dele skulle smage ret så rædselsfuldt.
Det er også værd at overveje, om du er til en meget præcist formet hæk, for så er det en plante med mindre blade, du skal gå efter – det er nok én af grundene til, at den klassiske liguster er så populær blandt mange. Overvejer du at plante en ligusterhæk? Så læs vores guide her.
Uanset, om du vil bruge laurbærkirsebær som hæk, som rumdeler i haven eller bare som busk, så skal du sørge for, at roden er godt fugtig, inden den kommer i jorden. Planter du med klump skal det gøres omkring september oktober, inden frosten sætter ind.
Skal en hæk etableres, graver du en rende, der er cirka dobbelt så bred, som plantens klump – længden afhænger naturligvis af, hvor lang din hæk skal være. Du kan vælge at berige jorden med havemuld eller en organisk gødning ved at bryde jorden i hullet eller renden op og blande gødning eller muld i her. Dernæst placerer du klumpen i renden, så planten står lige, og toppen af klumpen er i højde med jordoverfladen. Til slut fylder du jord eller en blanding af jord og gødning i omkring rodklumpen og stamper til. Og tilsæt så blot vand.
Om foråret får laurbærkirsebær hvide og velduftende blomster.
Alle planter, der bruges til hæk, skal være hårdføre, for de skal, om nogen, leve under meget kontrollerede og begrænsede forhold, og her kan laurbærkirsebær altså sagtens være med. Planten vokser kraftigt og hurtigt, når den først har fået fat – ofte mellem 20-60 centimeter om året afhængigt af hvilken sort, du vælger. Derfor tåler den også kraftig beskæring, og man skal faktisk være lidt efter den, hvis den ikke skal have lov at brede sig, for det gør den gerne, hvis den får mulighed for det.
Man kan altså roligt beskære den hårdt, den skal nok klare den og udmærker sig ved både at vokse og hele hurtigt. Til gengæld skal du lade det elektriske udstyr og den gode gamle hækkesaks blive i skuret, når din laurbærkirsebærhæk skal beskæres. Her er det udtynding og tilbageskæring, der klarer ærterne – eller hækken i dette tilfælde – og derfor er det i stedet beskæringssaksen, der skal i brug.
Laurbærkirsebærhækken beskæres én til to gange om året – og endelig ikke for sent på året, dvs. senest i begyndelsen af september. Sørg gerne for at holde hækken bredere forneden end foroven, så det øverste ikke skygger for den nederste del af planten.