Højtider & mærkedage

DIY: Juleengel af kageservietter

Vi elsker hjemmelavet julepynt, der pynter på bordet, træet eller i vindueskarmen. Find saks og julehumør frem og giv dig i kast med disse fine juleengle af kageservietter.
af Redaktionen & Lena Staal/Skovdal.dk15.12.2020

  • Saks
  • Kageservietter af papir: 1 lille, 1 stor og 2 mellemstore
  • Limstift
  • 4 små trækugler med hul i midten
  • 2 store trækugler med hul midten
  • 1 træpind
  • Evt. limpistol

Disse fine juleengle af kageservietter er hyggelige at lave og vi lover, at alle familiens medlemmer kan være med!

SÅDAN Laver du juleenglen:

Trin 1:

  • Klip ind til midten på alle 4 kageservietter.
  • Klip 2 vinger ud af en af de mellemstore servietter – hver vinge skal være ca. ¹/³ af servietten.

Trin 2:

  • Fold de 3 øvrige kageservietter til en spids cirkel, og lim siderne sammen.

Trin 3:

  • Sæt 1 lille og 1 stor trækugle fast et stykke nede på pinden.
  • Brug evt. en limpistol til at lime kuglerne fast, hvis deres huller er for store til pinden.
  • Sæt derefter den største kageserviet fast på pinden over kuglerne.

Trin 4:

  • Forsæt med 1 lille kugle og den mellemstore kageserviet.
  • Herefter sætter du 1 lille kugle og den lille kageserviet på.

Trin 5:

  • Lav et lille hul i spidsen af hver vinge, og sæt dem fast på englen.

Trin 6:

  • Afslut med at sætte 1 lille og 1 stor kugle fast.
  • Så er englen færdig.

Trin 7:

  • Sæt den fx i et lille glas med salt eller sand, og bind en sløjfe med en grankvist omkring.
  • Stil den fine engel på spise- eller konsolbordet.

Sponsoreret indhold