Kuvertpynt til årets julebord
Har du mod på at give julebordet et overraskende udtryk i år? Så lad dig inspirere af vores kreative idéer til smuk kuvertpynt her!
Når julefreden sænker sig over det lille hjem, og duften af timers kærlighed i køkkenet har spredt sig til alle afkroge, er det endelig tid til at samles med familien om bordet.
Julemiddagen er noget særligt, og hvorfor ikke fuldende magien ved at byde på et bord, hvor der er gjort lidt ekstra ud af opdækningen?
Vi har her samlet inspiration og kreative idéer til, hvordan du kan dække dit julebord:
Har du mod på at give julebordet et overraskende udtryk i år? Så lad dig inspirere af vores kreative idéer til smuk kuvertpynt her!
Der er mange måder at få julestemning ind i hjemmet, og en af vores yndlingsmåder er med en yndig julebuket på bordet. Få inspiration til årets julebuket her.
De flotteste foldede juleservietter, som kan sprede lidt ekstra julestemning og give dine gæster en varm velkomst ved bordet. Få guides og inspiration her!
Overrask ved julebordet med hjemmelavede bordkort til gæsterne. Her giver vi søde og kreative idéer til julens bordkort.
Kræmmerhuse er et hit at pynte op med til jul, og så er de nemme selv at lave. Vi viser dig her fire fine kræmmerhuse, du selv kan kaste dig ud i.
Tag naturens grønne farver ind i boligen, og skab små tableauer med et mix af julepynt, gran, grene, kogler og blomster. Vi viser dig 9 forskellige juletableauer til højtiden og julebordet.
Hold dit julebord i gyldne nuancer, som spreder varme og hygge. Her matcher bestikket i messing gulddetaljerne på tallerkenerne, servietringene og pynten på bordet.
Selv hvis du ikke har guldservice, kan du sagtens skabe samme udtryk ved blot at vælge kuvertpynt i guld – fx et par små julekugler eller et messing-ornament fra juletræet – og så give den gas med gulddetaljerne i pynten midt på bordet. Her er det oplagt at bruge lidt af julepynten. Supplér med masser af levende lys og eventuelt en lyskæde, og så har du et strålende julebord.
Har du højt til loftet, kan du også udnytte pladsen over bordet til udsmykning: Her er grankranse hængt op i forskellige længder for at fuldende julebordet, som er holdt i mørke toner og pyntet med papirstjerner og masser af gran. Naturens egen pynt er en nem og hyggelig måde at skabe stemning på – og så har det den bonus, at det dufter skønt af jul.
Dekorér dit julebord med minijuletræer i potter, som du kan pynte med lige netop det, du synes passer til din julestil. Her er de dekoreret med hjemmelavet pynt i keramiklook, men du kan også folde små stjerner, bruge kugler fra juletræet eller en lille lyskæde, der giver stemning til bordet. Som bonus kan grantræerne uden pynt sagtens hygge i hjemmet langt ind i det nye år.